Et par timer - et par tusinde år tilbage i tiden

Efter 3 timers formiddagsridt, tog vi til Copan Ruinerne. Copan var en af de mest betydningsfulde byer i Mayatiden, og ruinerne udgør i dag en af de mest vigtigste og største udgravninger fra Mayatiden.

Efter hårdt ridt fødte Marie to børn…

Vi fik i dag en enestående mulighed for at komme en tur i bjergene på hesteryg. Her skulle vi blandt andet besøge en Maya-landsby og et rituelt fødested. Marie nedkom hele to gange (Men kun den ene baby overlevede).

Bjergtur på 6 timer

Da vi er ved at forlade ”Maya-land”, er Copan-ruinerne den sidste chance, hvis Marie vil helt tæt på Maya-kulturen. Hun var derfor meget stålsat på ideen om at slå et smut helt ud i nærheden af grænsen til Guatemala, for at få denne oplevelse med på rejsen – også selv om det betød 6 timer i bus og en noget dramatisk razzia af det Honduranske politi…

Krudt og kugler for Santa Cecilia

Broderskabet for Santa Cecilia (Cofradía de Santa Cecilia) holder hvert år en procession gennem Santa Cruz del Quiche. Broderskabet består af Maya-familier, og så vidt jeg har forstået skiftes man til at være den øverste i broderskabet. Optoget i dag markerer at en ny skal vælges. Dette hverv betyder, at man skal afholde alle omkostninger ved møder o. lign., men da det er forbundet med stor prestige at sidde for bordenden, forgælder man sig gerne, hvis man får det ærede hverv.

Til Maya ceremoni på bjerget og meget andet…

Når man rejser rundt på den anden side af jorden kan det ikke undgås, at man bliver snydt på daglig basis. Nogen gange opdager man det, andre gange ikke – og da der oftest er tale om ganske små penge, bliver det bare en del af oplevelsen. Det er i hvert fald sjældent man får muligheden for at konfrontere snyderen efterfølgende. Den mulighed fik jeg i dag.

“Gringo-tenango”

Panajachel er den første by i Guatemala jeg har besøgt, der i absolut grad har overgivet sig til turisterne. Ja hele turistindustrien styres hovedsageligt af ladinoer og gringoes – og byen kaldes derfor også ofte (nedsættende) for Gringotenango. Den oprindelige Mayabefolkning repræsenteret i Kaqchiquel og Tz'utujil bor i de omkringliggende landsbyer, og kommer her for at sælge deres kunsthåndværk til turisterne.

Ladino-Cowboys

I Soloma er der en udtalt grad af ladino-folk, det vil sige en blandet etnisk gruppe af mestizo´er og spansktalende befolkning. Ordet er selvfølgelig afledt af ”Latino”, og blev rigtig taget i brug i kolonitiden som en slags beskrivelse af den spansktalende befolkning, der ikke tilhørte eliten.

En lille oase af liv

Barillas (eller Santa Cruz Barillas, som den rigtig hedder) er nok den smukkeste by jeg endnu har besøgt i Guatemala. I læ af bjergene til alle sider virker den som en lille oase af liv og dynamik. Her er rent, og man fornemmer at byens borgere passer på stedet. Folk er smilende og hilser høfligt, selvom jeg bestemt godt kan mærke, at en hvid turist ikke er dagligdagskost her.

GuateMAYA – en tur på landet

Chisec er vejrmæssigt noget af en oplevelse. Det regner næsten konstant! Om natten vælter det ned, og så er der nogen lunde stilstand i et par timer mellem 7 og 9, hvorefter det sætter ind igen. Den mest tørre periode er mellem 14 og 17.

Jeg stod tidligt op i dag, idet jeg havde besluttet at gå tage en tur på ”landet”. Det var egentlig tanken at jeg skulle ud og se nogle grotter i nærheden, der blandt andet har ældgamle tegninger på væggene. Men den meget regn, der er kommet betyder, at vandet står meget højt, og at det derfor frarådes at tage derud. Så jeg havde besluttet at tage en vandretur i oplandet ved at følge en af de mange grusveje der alle ender i byen. Dette betyder også, at jeg ikke ville kunne fare vild…

Tital til Tikal

Midt inde i Guatemalas jungle ligger en af de mest berømte og største Maya-ruin samfund man overhovedet kan besøge i Guatemala (ja i hele Mellemamerika). Et samfund med plads til 100.000 mennesker, der havde deres dagligdag her for godt 2000 år siden. En ting er de fascinerende templer og pyramider, der er spredt over et kæmpe areal (580 km2) - noget andet er den helt unikke beliggenhed!

Maya maya mere af ruiner...

Idag begyndte dagen med morgenmad. Rosa´s Hotel er kendt for morgenmaden langt tid før hun kastede sig ud i hotelbranchen. Jeg var nu ikke imponeret! Et par toast, lidt marmelade og kaffe var hvad der var stillet frem. Jeg fortærede to stykker toast og var så parat til dagens første udfordring; at få vekslet mine tiloversblivende mexicanske pesos til US dollars. Projektet viste sig dog ikke at være s ligetil.

Ruineret...

Kan man ikke sige at man er ruineret, når man har tilbragt det meste af dagen i Tulum-ruinerne? Ikke fordi jeg har mistet penge,- tværtimod er jeg endnu en dag blevet beriget med oplevelser, strande og en Maya Riviera, som man kun kan forestille sig i fantasien.

Triatlon og Ø-hygge

Jeg havde tilrettelagt min tur til øen Cozumel til i dag, da jeg vidste, at der blev afholdt World Cup i ITU Triathlon (International Triathlon Union)  netop i dag. Øen er nu nok mest kendt for sine fantastiske dykkerdestinationer, der blev verdenskendt, da Jacques Cousteau filmede fra dem i begyndelsen af 70´erne. Siden er ikke bare dykkere, men masser af turister fulgt efter. Cozumel er Mexicos største ø (48 km. lang og 16 km. bred), og et vigtig sted for Mayaerne. Her tilbeder mayaerne månegudinden Ix Chel for at opnå frugtbarhed. De vigtigste Maya-ruiner blev dog revet ned under 2. verdenskrig for at give plads til en landingsbane for fly. 

Aften med Maya-atmosfære

Lørdag aften gik jeg efter et hint fra hotelejeren ned til stranden for blandt andet at se trommedans udført af såkaldte Maya-indianere. Der er en voldsom aktivitet om aftenen på Play Del Carmens strand. Temperaturen er faldet til de tålelige 25 grader, og der kommer en befriende brise fra havet. Der laves små bål, og mange har medbragt mad. Hotellernes restauranter langs vandet sender diverse musik ud i natten - alt fra Mexicansk folkemusik til Carlos Santana. Der bliver stadig badet, og børnene trimler rundt i lystig leg.