Viser opslag med etiketten Quinta Avenue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Quinta Avenue. Vis alle opslag

lørdag den 5. oktober 2013

Aften med Maya-atmosfære

Lørdag aften gik jeg efter et hint fra hotelejeren ned til stranden for blandt andet at se trommedans udført af såkaldte Maya-indianere. Der er en voldsom aktivitet om aftenen på Play Del Carmens strand. Temperaturen er faldet til de tålelige 25 grader, og der kommer en befriende brise fra havet. Der laves små bål, og mange har medbragt mad. Hotellernes restauranter langs vandet sender diverse musik ud i natten - alt fra Mexicansk folkemusik til Carlos Santana. Der bliver stadig badet, og børnene trimler rundt i lystig leg.

Mexicansk humor og selvironi


Playa Del Carmen er som tidligere beskrevet et sted der udelukkende appelerer til afslapning. Standene lokker med det hvide sand og krystalklare vand, og når solen bliver for meget, kan man krybe i skygge under en af de mange palmer, hvis man da ikke vil ofrer ti kroner på en liggestol og parasol. Quinta Avenue er hovedgaden, hvor man bliver fristet af utallige restauranter, barer og cafeer af enhver beskaffenhed. Der sælger cigarer overalt, og de handlende råber efter en, når man passerer dem. De forstår dog et nej, og bliver derfor ikke så anmasende, som man f.eks oplever det i Asien. Udover cigarer tilbydes man pot, kokain eller massage - og ofte får man også et tilbud om at se en søster (der tilfældigvis altid er single). Mexicanerne har dog en masse humor og selvironi, og det skaber det helt afgørende blink i øjet, der afvæbner ens irritation.