søndag den 26. januar 2014

Super naturoplevelse


Dagens højdepunkt var bestemt at opleve en slangehøg (eller latter-falk, som den kaldes her) fortære en slange – men Marie var nok mest lykkelig over at opleve det pattedyr som nok genetisk kommer tættest på hende – nemlig dovendyret!!!

Vi stod tidligt op og tog en bus til Manuel Antonio National Park, der ligger ca. 7 km. fra Quepos. National Parken er Costa Ricas mindste, men til gengæld en af de flotteste. Der lukkes kun 700 ind ad gangen, og turen gennem parken ender ved et par af de bedste
strande i Costa Rica. Dyrelivet er mangfoldigt her trods parkens størrelse (7 km2). Her findes mere end 100 arter af pattedyr og knap 200 fuglearter. Fra stranden kan man være heldig at se bl.a. delfiner og hvaler.

Så vi havde store forventninger til turen, og blev bestemt ikke skuffet. Vi har haft en fantastisk dag i selskab med pelikaner, rovfugle, frøer, firben, flagermus, leguaner, dovendyr, vaskebjørne og biller – bare for at nævne lidt i flæng.

Men vi havde nok ikke set ret meget , hvis ikke vi havde fået en utrolig vidende og passioneret naturelsker i Brian Jiménez som guide. Ikke alene havde han en stor viden om alt vi så, men samtidig en utrolig evne som formidler. Vi blev revet ind i hans nørdede univers og hans begejstring smittede, så vi næsten glemte os selv.

Da vi hørte en meget larmende (nærmest grinende) fugl, fortalte Brian, at det var en laughing falcon, men at den var meget sky, og at vi nok ikke fik den at se. Men pludselig jublede han som et lille barn – for i et stort træ – ca. 100 meter væk sad den. Men ikke nok med at den pludselig var der – den sad med en slange i køerne, som den fortærede. Brian havde kun set slangehøgen to gange før, og han var helt rundt på gulvet!! Heldigvis havde han en kikkert med, og da det var muligt at tage billeder gennem kikkerten, blev der skudt løs.

På den måde fortsatte turen i to en halv time, og vi er stadig helt høje af oplevelsen.

Turen endte ved stranden, hvor vi slappede af ind vi igen tog bussen ind Quepos.

Se fotos herunder;

Den offentlige strand ved byen Manuel Antonio

Den offentlige strand ved byen Manuel Antonio

Den offentlige strand ved byen Manuel Antonio

Den offentlige strand ved byen Manuel Antonio






Der bliver kigget i fuglebog - og jo - vi så lige en Ruddy Quail-Dove..


Jesus Christ Lizard - Den kan gå på vandet :-)

Camouflage i første klasse!

En klik-frø

Brian Jiménez


Laughing falcon



Redeyed frog i sovende tilstand


Vaskebjørn, der var meget nysgerrig


En landkrappe :-)

Dovendyr

Stranden i Nationalparken



Leguan - en ordentlig moppedreng


Pelikaner


Efter en stor oplevelse, er en smoothie på sin plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar