Quetzaltenango ligger i 2300 meters højde, og er
et eksempel på en af de byer, der har haft en kraftig vækst siden 1900-tallet – på det
tidspunkt boede her ca. 20.000 mennesker. Byen ligger i en slags dal, og der er fin udsigt til vulkanen Santa Maria, der ikke befinder sig langt herfra.
Byen har en række flotte bygninger fra
kolonitiden, og en park i centrum med et væld af duer. Ud over tilnavnet ”Guatemalas
kulturelle sjæl” er her også en lang række tilbud til folk, der ønsker at lære
spansk. De mange spansk-skoler tilbyder undervisning samt indlogering hos en
lokal familie i en kortere eller længere periode.
Jeg har taget en lille rundtur i bymidten og billederne
herunder er mit første indtryk af byen. Jeg kan mærke, at byens tempo og
forbavsende ro passer mig godt!!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar