Jeg har i dag flyttet hotel
fra det centralt beliggende Hotel
Centenario til Mariana´s Petit Hotel,
der ligger tæt ved lufthavnen i zona 13. Mariana´s Petit Hotel er et familiejet
bed and breakfast hotel med 8 værelser, og jeg har fået det eneste på 2. sal med
balkon og den vanvittigste udsigt til vulkanerne ved Antigua.
Her er Wifi på værelset og
stedet emmer af hjemlig hygge. Her er pyntet op til jul alle steder, og hotelejerens
modeltogsinteresse har også fået et jule tema. Der er morgenmad inkluderet i
prisen, som desværre er 140 kr. pr. nat. Men som det ser ud nu får man virkelig
også noget for pengene.
Nu er jeg i hvert fald tæt
på lufthavnen, så det er nemt at hente Marie den 1. december, og hvis alt
falder på plads er Mariana´s Petit Hotel også en fin base for os den første
nat.
Hotellet ligger i et
forstadskvarter, så her er ingen rigtige indkøbsmuligheder eller restauranter.
Til gengæld er her stille (når man lige ser bort fra landende og lettende fly
hver 10. minut…) En taxi til Parque Central (zona 1) koster 40 kr., så mon ikke det bliver til en bytur eller to.
Min tatovør, Ivan, har i hvert fald inviteret mig til La extreme fest på lørdag,
som jeg overvejer at kigger nærmere på. Det er en slags festival for tatovører,
piercere og subkulturel musik, så der skal nok være noget for både øre og øje…
Se fotos fra hotellet herunder;
| Hotellet set fra gaden |
| Opholdsstuen |
| Spisestue med juletræ |
| Modeltogsbane |
| Hotelværelset |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar