Der er mange ting man kan blive træt af på en lang rejse i
det ukendte, men solnedgange er ikke en af dem…
I dag har vi absolut intet foretaget os. Vi har ikke bevæget
os mere end 50 meter fra hotellet – og dette kun for at få noget at spise. Det
er varmt i Quepos, og vi er på mange måde i en venteposition. Næste gang vi
tager bussen er det til vores sidste destination, og det skaber selvfølgelig en
følelsesmæssig cocktail af det vanskelige i at skulle afslutte en fantastisk
rejse og den sprudlende fornemmelse af glæden ved at komme hjem igen – gensynet
med Danmark, familie og venner.
Det bedste råd for igen at skabe ro på følelsesregisteret er
simpel – nyde en costaricansk solnedgang i stilhed. Den indre ro breder sig og
man føler sig efterfølgende mere i balance.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar