GuateMAYA – en tur på landet

Chisec er vejrmæssigt noget af en oplevelse. Det regner næsten konstant! Om natten vælter det ned, og så er der nogen lunde stilstand i et par timer mellem 7 og 9, hvorefter det sætter ind igen. Den mest tørre periode er mellem 14 og 17.

Jeg stod tidligt op i dag, idet jeg havde besluttet at gå tage en tur på ”landet”. Det var egentlig tanken at jeg skulle ud og se nogle grotter i nærheden, der blandt andet har ældgamle tegninger på væggene. Men den meget regn, der er kommet betyder, at vandet står meget højt, og at det derfor frarådes at tage derud. Så jeg havde besluttet at tage en vandretur i oplandet ved at følge en af de mange grusveje der alle ender i byen. Dette betyder også, at jeg ikke ville kunne fare vild…

Som tænkt så gjort, og efter en times gang var jeg derude, hvor man vist aldrig har set en turist før. Men selv om der blev gloet en del, så hilste alle og var venlige. Her er alt uberørt af tidens udvikling, og folk lever sikkert her som de gjorde for 50 år siden. Her er maya-kulturen den dominerende, og maya-dialekten det sprog der tales. Herude kan man med rette sige, man befinder sig GuateMAYA.

Mens jeg gik her og hilste på kvinderne, der på hovedet kom bærende på brænde eller vasketøj, og børn, der legede foran de små huse, og nærmest blev forstenet i forskrækkelse, når de så mig, begyndte det pludselig at regne. Først blot som enkelte dråber, men efter 10 minutter som om himlen åbnede sig. Jeg blev gennemblødt på 5 minutter, og en sød familie tilbød mig at stå under et halvtag, da regnen var værst. Efter 15 minutter gik jeg videre ind mod byen, men regnen fortsatte, og det lykkes mig faktisk at gå forkert af de mange små grusveje, inden jeg fandt en vej der førte direkte ind til Chisec.

I byen købte jeg en flaske vand (for trods regnen er det varmt og vindstille) Mine pengesedler i lommen var drivvåde og klistrede sammen, hvilket de grinede meget af i den lille kiosk, hvor jeg handlede.

Da jeg endelig nåede hjem på hotellet, kunne jeg hænge pengesedler til tørre og ligge mig i hængekøjen foran mit værelse og nyder endelig at være i tørvejr. Når regnen sikkert stopper over middag, vil jeg gå på netcafé og i øvrigt krydse fingre for, at vejret bliver bedre i højlandet, når jeg rejser i morgen tidlig.