Forestil dig et Guiness Book of World Records forsøg, hvor man vil forsøge at presse 26 passagerer, en chauffør og en billetmand ind i en minibus med plads til 12 personer. Og da den sidste passager har klemt sig ind, - forestil dig så chaufføren råbe noget på Maya-sprog, der formentlig bedst kan oversættes med; ”Hej – skal vi ikke også se om den høje blege mand i badesandaler kan være her…”
Nej der var ikke tale om et rekordforsøg, og ja – den blege
mand var mig! Der var tale om en busafgang mod Playa Grande i højlandet, og det
skulle vise sig at blive noget af en grænseoverskridende bustur. Jeg blev
presset ind i bussen og kom til at sidde i det tætteste man kommer på aflåst
sideleje mellem grædende småbørn, 15 kvinder og nogle yngre mænd. I løbet af den
første times tid af turen fik jeg kramper i venstre ben og min arm var
fastklemt mellem et kærestepar, der var klinet op af vinduet. Udenfor passerede
vi de mest fantastiske bjerglandskaber med en perlerække af små landsbyer
spredt med løs hånd. Men min noget vanskelige sideposition gjorde det ganske
umuligt at bruge kameraet.
Efter 5 kvarter skiftede vejen til grusvej. Fuld af dybe
huller, som chaufføren kun kunne passere, fordi han havde kørt turen mange
gang. Ind i mellem stødte bussens undervogn på vejen, der visse steder var så
eroderet, at den var ved at bryde sammen.
Ind i mellem kørte vi over skrøbelige broer lavet af træ,
mens den fossende flod brusede under os.
Endelig efter lidt mere end to timer ramte vi Playa Grande,
som her kun kaldes Playa. En vaskeægte højlands-by, der sjældent besøges af
turister, og hvor jeg med det samme skabte en vis opstand, da jeg steg ud af
bussen. Det tog mig ca. 20 minutter at blive rettet ud, og det er først her en
times tid efter ankomst, at jeg er ved at følelsen tilbage i venstre arm – men
nu er jeg fremme, og havnet præcis hvor jeg havde drømt om – i en uberørt
fjerntliggende by i Guatemalas bjerge. Resten af mit bjergeventyr skulle efter
sigende blive på endnu dårligere veje, men med endnu mere af den fantastiske
uberørte natur. Jeg glæder mig allerede!
Jeg har indlogeret mig på Hotel Maya Morales og fået et
enkeltværelse med eget bad og toilet. Der er internet på fællesarealerne og
prisen er helt i bund – kun 51 kr. i døgnet. Jeg har booket mig foreløbig i to
dage, så regner jeg med at min krop er klar til endnu et rekordforsøg :-)
![]() |
| Bussen jeg kørte med |
| Første indtryk af Playa Grande |
| Tuk-tuk til hotellet |
| Hotellet hvor jeg bor |
![]() |
| Min rejserute. ca. 54 km på 2 timer... |



Ingen kommentarer:
Send en kommentar