“Gringo-tenango”

Panajachel er den første by i Guatemala jeg har besøgt, der i absolut grad har overgivet sig til turisterne. Ja hele turistindustrien styres hovedsageligt af ladinoer og gringoes – og byen kaldes derfor også ofte (nedsættende) for Gringotenango. Den oprindelige Mayabefolkning repræsenteret i Kaqchiquel og Tz'utujil bor i de omkringliggende landsbyer, og kommer her for at sælge deres kunsthåndværk til turisterne.

Byen kendes også under kælenavnet Pana, og er bestemt den mest travle af de landsbyer, der placeret rundt om Lago de Atitlan. Her er gaderne fulde af souvenirbutikker, Internet-cafeer, restauranter, diskoteker og natklubber. Her er der liv natten lang, og hotdogs, pommes frites, pizzaer og burgere har fået overtaget – her hvor man serverer dét turisterne efterspørger. Priserne er steget væsentligt på alt, tilpasset de overvægtige amerikanere, der tromler gaderne tynde med deres dollars. Her er også en del backpackere, der nyder nattens livemusik, og den nemme tilgang til sprut og fastfood. De får hennatatoveringer og flettet deres hår, mens de nyder det vi alle sammen er kommet her for, og som har gjort byen så populær – nemlig Lago de Atitlan, der må være et af verdens mest spektakulære natursceneri. Denne mystiske skønhed, der som en glimtende diamant blot ligger der og spejler de enorme vulkaner i et øjebliksbillede, der aldrig gentager sig. 

At sidde her ved søens kant og forestille sig dens tilblivelse for ca. 85.000 år tilbage, er både fascinerende og svært at forstå. Efter et voldsom vulkanudbrud blev mængden af magma så stor, at overfladeterrænet brød sammen, og et kæmpe hul blev skabt. Hullet er ca. 300 meter dybt og har et areal på 128 km², og altså i dag fyldt med vand og omdrejningspunktet for alle landsbyerne omkring den. I dag er det vulkanerne Volcan San Pedro (3020 meter), Volcan Atitlan (3537 meter), og Volcan Toliman (3158 meter), der alle er mellem 60.000 og 30.000 år gamle, som præger det helt usædvanlige syn ved Lago de Atitlan.

Så for min skyld må de lange alle de pommes frittes og burgers over disken i byen som de vil og plastre hele deres Maya-kultur ind i plastic, tåbelige t-shirts og Visa-kort for turisternes skyld, bare jeg får lov til at nyde dette usædvanligt skønne og underfundige naturfænomen i ro og fred!!