Mario var dagens helt

Det bedste ved at være rygsækrejsende er alle de uventede begivenheder, der pludselig opstår, samt det forhold, at alle planer kan ændres i en øjebliks spontan beslutning. En anden særlig ting ved denne rejseform er, at det der på papiret ser nemt ud, kan vise sig at være meget kompliceret – og at man, hvis man havde den viden på forhånd, nok havde valgt en anden løsning.


Hele ovenstående senarie udfoldede sig i dag – og det endte med at blive en af de bedste på rejsen. Jeg havde fra morgenstunden forestillet mig, at jeg i dag skulle rejse til Santa Lucia Cotzumalguapa, men da Hotel-mutter på Hotel La Quinta hørte det, blev hun meget forfærdet. Hun mente absolut ikke jeg skulle tage derhen – ”Der er næsten lige så farligt, som i Guatemala City” sagde hun med løftede øjenbryn. Herefter gik hun i gang med at foreslå en anden rejseplan for mig. Hun synes jeg skulle tage til Panajachel ved søen Lago de Atitlan.

Jeg fik at vide, at jeg skulle tage en bus til Cocales, og så bare videre derfra – og det var vist godt hun ikke gik i detaljer med den sidste del af turen, for så var jeg nok bare steget på en bus til Santa Lucia.

Klokken 09.00 hjælp min ”førerhund” fra i går mig ned til bussen, der går til Guatemala City, og forklarede buschaufføren, at det var vigtigt at jeg blev sat af i Cocales. Så langt så godt. 2 timer efter stod jeg i den lille by Cocales med min rygsæk og anede ikke, hvad jeg skulle. Jeg spurgte hist og her efter hjælp, men ingen kunne forstå hvad jeg mente. Men så stod Mario pludselig foran mig med sine kammerat Thomson, og Mario er rigtig god til engelsk!! Tilfældet ville, at de begge var på vej til Panajachel, og de foreslog derfor at vi kunne følges. Det blev min redning, for sikke en tur!!

Først satte vi os ind i en minibus og kørte til Patulul. Her skiftede vi til en anden minibus, der kørte os til San Lucas Toliman, der også ligger ved Lago de Atitlan. Fra busholdepladsen tog vi så en tuk-tuk ned til søen, hvor vi ventede 20 minutter på en båd, der kunne fragte os til San Antonio Palopo. Her gik vi i land og 10 minutter efter stod jeg på ladet af en pickup, der kørte os det sidste stykke til Panajachel. Vi var fremme ved 16-tiden…  !(Se video herunder)

Om jeg nogen sinde havde fundet ud af alt dette på egen hånd er meget tvivlsomt, så jeg skylder Mario og Thomson æren for at jeg nåede frem til mit mål.

I øvrigt var turen fra varmen i Retalhuleu til Panajachel (Der ligger i ca. 1500 meters højde) helt fantastisk. Først gennem majsmarker til uendelige sukkerrørsplantager (fincaer), for at slutte på Ruta Cafe – med kaffeplanter i lange baner. Lago de Atitlan er helt fantastik beliggende med et fabelagtigt sceneri af flere vulkaner, der danne baggrundskulissen.

Men det bedste ved turen i dag blev nok mit venskab med Mario og Thomson. Vi havde rigelig af tid til at få snakket, og jeg blev bl.a. inddraget i deres drømme om at studerer i udlandet – ja måske endda i Danmark.

PS. Jeg bor på Hotel Mayan Palace II. Det var mine rejse-venner, der tog sig tid til at hjælpe med at finde et godt hotel med Wifi til en rimelig penge. Internetforbindelsen er dog ret langsom, men den er der!, og så koster hele herligheden kun 85 kr. pr. nat.

Se fotos fra turen herunder:

Vis stort kort