Nørdet arkæologi med førerhund

Det er først inden for de sidste få år, at Guatemala er opdaget som en turistattraktion. Det er oplagt, at man er glade for turister, men også helt tydeligt, at man ikke alle steder er gearet til at modtage dem.

Alene forventningen om, at enhver turist selvfølgelig taler og forstår spansk giver en del problemer. Infrastrukturen og den manglende forståelse af, at hvis man har en attraktion, så skal turisterne nemt kunne blive transporteret lige til døren, kan gøre oplevelsen en blandet fornøjelse.

På Hotel La Quinta kan hotel-mutter tale engelsk. Hun har nemlig tidligere i sit liv haft et længere ophold i Skotland, og nu skulle hendes engelskkundskaber så komme mig til gode! Jeg havde tænkt mig i dag at tage i forlystelsesparken Xetulul, som ligger uden for Retalhuleu. Parken er Mellemamerikas største og efter sigende Guatemalas svar på Disneyland. Hotel-mutter gik resolut til sagen, da jeg spurgte hvordan jeg kunne komme derud. Hun fulgte mig ud på gaden, prajede en tuk-tuk, og kørte med mig hen til det sted, hvor bussen ville afgå. Her snakkede hun med buschaufføren og fortalte, at han skulle sikre, at jeg nu også kom af det rigtige sted. En halv time senere var jeg fremme til den nedslående besked, at Parken var lukket, men ville være åben igen i morgen.

Jeg tog nu en bus tilbage, og på hotellet var der vildt postyr over den pinlige situation de mente de havde bragt mig i. Derfor blev der hurtig taget initiativ til et besøg på den arkæologiske udgravning Tak'alik Ab'aj. Da fadæsen fra turen til forlystelsesparken ikke skulle gentage sig fik jeg nu en tjener fra restauranten med mig. Han kunne intet engelsk, men som hotelmutter sagde; han er din førerhund på turen, han sørger for du kommer frem og tilbage. Da vi kom ud på gaden foran hotellet, kom hotel-mutter løbende og sagde, at jeg ikke måtte tage af sted, før jeg var blevet smurt ind i den myggebalsam hun havde med. Sikke en service!!

Nu gik vi ud i byen og fandt en ”sort” taxi. De kører først når de er fyldt op, hvilket betyder 6 voksne + chauffør. Herefter kørte vi til en lille landsby, hvor vi blev sat af. Resten af turen (ca. 6 km.) tog vi med tuk-tuk. At jeg var den eneste der var gæst på Tak'alik Ab'aj, skyldes ikke, at stedet er uinteressant, men formentlig fordi folk ikke aner, hvordan de skal komme derud.

Ved indgangen fik min ”førerhund” og jeg stillet en guide til rådighed. Han talte ikke engelsk, men var meget insisterende på at gennemføre sit arbejde. Stedet er meget anderledes end andre arkæologiske maya-udgravninger jeg har set. Her var der virkelig tale om nørderi. Vores guide fortalte og pegede med sin lille stok på en masse sten med svage aftegninger af noget, der sikkert siger en masse om maya-tiden. Han hoppede rundt og forsøgte at dramatisere de forskellige indgraveringer, og forventede at jeg tog billeder af det hele. Resultatet er, at jeg nu har ca. 300 billeder af sten, som jeg knap selv kan se forskel på. Hans bestræbelser på at gøre stedet spændende og interessant for mig var så intens, at han på en eller anden måde selv blev attraktionen, og jeg nød den passion han gik til formidlingen på. Havde han ikke været en del af oplevelsen, var jeg gået skuffet derfra.

Som en lille sidegevinst var der en del dyr man kunne se på – alle eksempler på hvad man kan støde på i den omkringliggende jungle.

Rundvisningen tog halvanden time, og jeg var virkelig underholdt. Tuk-tuk chaufføren havde ventet på os, så nu gik turen hjem til hotellet igen.

Man behøver ikke altid at betale dyre penge for at besøge en oplevelsespark, når helt uventede oplevelser findes lige om hjørnet – sådan ca. 30 minutter inde i junglen.