Det hele tog vist egentlig fart, da et amerikansk
filmselskab valgt La Libetad som location til surf-scenerne i Big Wednesday (1978). Folk
fik øje på de magiske bølger, det behagelige klima, og entusiastiske surfere
kom fra nær og fjern.
La Libertad fik travlt med at bygge hoteller, istandsætte
gader og pynte med plastiksøheste og andet godt fra havet. Restauranter
blomstrede op, og det lille fiskeleje glemte helt, at det var skabt af en
hårdtarbejdende arbejderklasse, der helt syntes at blive overset i konkurrencen
om det nye surfer-guld.
Men surferfolket er ikke rige, og snart flyttede de længere
op ad kysten, og forfaldet kunne begynde i La Libertad.
Byens gunstige beliggenhed ved Stillehavet og kun en times
kørsel til San Salvador har gjort stedet attraktivt for narkosmugling, og i
kølvandet af dette en lind strøm af vold og kriminalitet. I de tomme hoteller
og forfaldne restauranter er det nu druk, vold og kriminalitet, der har taget
bolig – og selvfølgelig har det skræmt de sidste surfere væk.
Bystyret er dog ikke blinde for denne udvikling og har
aktivt forsøgt at ændre forholdene. Der er kommet mere politi, bygget en
udendørs scene og anlagt et ny renoveret restaurantionsområde foran byens
kendetegn – molen. Molen, som har været omdrejningspunktet for al virke i byen
med de endeløse rækker af boder med salg af alt frisk fra havet, er dét
turisterne kommer for i dag. Molen er blevet livlinen igen og sikkert byens
redning.
Vi har nu været her i 2 dage, og selv om vi synes byen har
virket træt og slidt, så oplever vi konstant den positive imødekommenhed og
hjælpsom, som har kendetegnet El Salvador ind til videre.
 |
| Marie har en dårlig indflydelse på mig :-) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar