Vi bor lige ud til havet, og Stillehavets bølger larmer i en monoton bevægelse. Den brusende lyd virker næsten terapeutisk og hvis man samtidig blot sidder og spejder ud over vandet, kan man næsten komme i en trancelignende tilstand.
La Libertad er på en mærkelig måde mennesketom – i hvert fald for surfere og turister. Om dette skyldes, at det er uden for sæsonen, eller blot fordi surferne har fundet ud til de nærliggende strande, ved vi ikke. Men byen er mærket af de manglende tilrejsende. Surf-hotellerne forfalder, og restauranterne er tomme.
Måske er man presset priserne lidt for meget for surf-bumserne, der lever og ånder for at tilbringe deres tid på bølgerne – helst tidligt om morgenen. Vi ved det ikke – men Stillehavet synes nu upåvirket og maser med sædvanlig stolthed den ene bølge efter den anden ind på de sorte sandstrande.
Vi kan ikke foretage os meget her, ud over at gå i vandet og slappe af – en situation, der dog ikke stresser os voldsomt. Vandet er herligt og dejligt afkølende, når luften er over 30 grader. Så vi tager en terapeutisk chill-out-dag i bølgernes brus og nyder livet. Momentvis glemmer vi således, at der stadig ikke er toiletpapir, Internet, vand i bruseren eller toiletdør på hotellet.
Vi uploader fra naborestauranten, der har wifi, men vi glæder os til at komme til et hotel med Internet – vi rejser videre i morgen.
PS: Det undrer os at der står alle steder, at man kan surfe, og så er her næsten ikke noget Internet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar