Folkets Billboards

León er den by i Nicaragua med flest koloniale kirker og katedraler. Byen har eget universitet, og må betragtes som en by med et politisk og intellektuelt miljø præget af de studerende.

Turister tager generelt hellere til Granada i stedet for León, men byen er blevet et smørhul for backpackere og eventyrere, der blandt andet kan nyde byens tætte beliggenhed til Stillehavet (ca. 18. kilometer), et muntert natteliv og et væld af overnatningsmuligheder. Og så de mange gigantiske politiske vægmalerier, der på sin egen unikke måde skildrer byens og landet historie i den sidste halvdel af det 20. århundrede.

León har i perioder været hovedstad i Niagara. Hvis det politiske styre var liberalt var León hovedstad, var styret konservativt var Granada hovedstad. Til sidst blev man dog enige om et kompromis, og Managua blev valgt!

Byen er Sandinist-venlig, og var centrum for hårde gadekampe mellem Sandinisterne og Somozas regeringstropper i 1979, der førte til det endelig fald for Somoza-dynastiets diktatorlignende styre i mere end 40 år.

Den sandinistiske Nationale Befrielsesfront, der i dag må betragtes som nærmest socialdemokratisk, er stadig et af landets største partier, og præsident Daniel Ortega er som bekendt også fra FSLN.

Overalt i byen ses de såkaldte revolutionære vægmalerier, som nogen også kalder Folkets Billboards. Selv om politiske malerier ikke er unikt for Mellemamerika, bliver de her en slags offentlige historiebøger, hvor helte hyldes, og hvor historiske begivenheder bliver skildret, så de ikke bliver glemt. En massakre i León i 1959, hvor fire studenter blev dræbt af Somozas regeringstropper, da de demonstrerede med ordene FRIHED, er således skildret flere steder i byen. Ellers er det FSLN´s kamp i 1970´erne mod den USA-støttede yngste Somaza-søn, der fylder væggene.

Da Sandinisterne blev stemt fra magten i 1990, blev en stor del af de revolutionære vægmalerier i landet skamferet eller malet over af den nye centrum-højre regering – noget der af mange blev opfattet som en slags ”bogbrænding”. Men i det liberale Leon fik alle malerier lov til at bestå, til stor glæde for ikke bare befolkningen, men også for Marie og jeg, der med disse blev en del klogere på landets politiske historie.

PS: Marie har det meget bedre her til aften, og vi rejser videre mod Stillehavet i morgen J

Del af et kæmpe vægmaleri, der fortæller landets historie, set med Sandinist-briller. Maleriet er lavet i 1988-90 og restaureret i 1996

Militæret i Samozas regime myrdede og udødeliggjorde fire fredelige demonstranter i 1959

Edgard ”La Gata” Munguia blev fanget og slæbt efter en jeep igennem byens gader. Han bliver afbilledet som heltefigur – i lige linje med hans cubanske modstykke Ché.

Endnu en hyldest til de 4 studenter, der døde i frihedskampen.

Del af et kæmpe vægmaleri, der fortæller landets historie, set med Sandinist-briller. Maleriet er lavet i 1988-90 og restaureret i 1996

Del af et kæmpe vægmaleri, der fortæller landets historie, set med Sandinist-briller. Maleriet er lavet i 1988-90 og restaureret i 1996. Rigoberto López Perez, som er født i León, dræbte den første Samoza i 1956. Dermed viste han at diktatorer kan dø. 

Del af et kæmpe vægmaleri, der fortæller landets historie, set med Sandinist-briller. Maleriet er lavet i 1988-90 og restaureret i 1996

Del af et kæmpe vægmaleri, der fortæller landets historie, set med Sandinist-briller. Maleriet er lavet i 1988-90 og restaureret i 1996

Del af et kæmpe vægmaleri, der fortæller landets historie, set med Sandinist-briller. Maleriet er lavet i 1988-90 og restaureret i 1996. En del af billedet handler selvfølgelig om Sandino, som i 1930é erne gik imod de amerikanske marinesoldater, der hjalp den første Samoza til magten. Han blev senere dræbt ved en middag til ære for en fredsaftale.

Den nicaraguanske digter og præst Ernesto Cardenal sagde;

"Regeringen kan fjerne billeder af Sandino fra vores vægge, men ikke fra vores hjerter, fordi Sandino lever"