Vi har brugt årets sidste dag på at rejse til Nicaragua. Rygtet siger, at Nicaragua
er det fredeligste land i Mellemamerika, så efter nogle ”farlige” uger i Honduras, glæder vi os til ikke hele
tiden at skulle se os over skulderen.
Det tager 6 timer med bus fra Tegucigalpa til Leon, men det var en luksusbus fra Tica, så rejsen var
yderst behagelig. Vi tog af sted fra Honduras kl. 09.30, og nåede altså frem
inden mørkets frembrud.
Her er ekstremt varmt, og her mylder med turister. Det viste
sig da også, at det næsten var umuligt at finde et hotel, der var ledigt, men
efter tre forsøg fik vi et værelse på Casa Santiago De Los Caballeros (til 83
kr. pr. snude).
Efter indlogeringen gik vi på den første opdagelse i byen,
og det lover rigtig godt. Her er en hyggelig stemning og glade folk, der virker
åbne og imødekommende.
Vi vil i aften se, hvordan man fejrer nytår her, og ellers
er planen, at vi bliver her et par dage.
* Siden 2003 har Falck og 3F haft et projekt i Nicaragua.
Resultatet er at der i dag kører 41 ambulancer og brandbiler i landet. Hvorfor
der ikke er ændret bilernes udseende (Tekst og telefonnummer) ved vi ikke…
| Vi får vekslet penge ved grænsen. Nicaraguas møntfod hedder Cordobas |
| Vi får vekslet penge ved grænsen. Nicaraguas møntfod hedder Cordobas |
| Glad Marie i Tica Bussen. Nyt land - nye eventyr!! |
| Vores nye hotel (Gårdhaven) |
![]() |
| Hotellet fra Gaden |
| Byens katedral |




Ingen kommentarer:
Send en kommentar