![]() |
| Bare rolig - en anden kunde i butikken :-) |
Vi har besluttet at forlade Tegucigalpa i morgen og drage mod
Nicaragua. Med held kan vi altså holde nytår i et nyt land.
Vi havde dog et par småærinder i byen, som skulle klares. Det skulle dog vise sig, at den første på listen blev den eneste – det tog nemlig 6 timer…
Vi havde for et par dage siden fået kontakt med Gerardo fra
Hunab-Ku Tattoo Studio, der havde lovet at kreere et ”Honduras-design” til min rejsearm. Han mente selv, at projektet
ville tage ca. 4 timer, så vi mødte op kl. 11 efter sen morgenmad.
6 timer efter var mørket faldet på, og samtlige af Maries
gadgets´ batterier var flade.. Vi kunne
noget trætte vende snuden hjem til hotellet efter en sandwich på Subway.
Der var vist en klog mand der engang sagde, at hvis man har
ondt i foden, så kan man bare prikke sig i øjet, så glemmer man det. I Honduras
kunne dette passende omskrives til; Har du maveonde, så gå 6 timer til
tatovør….
| Marie måtte vente i 6 timer... |
![]() |
| Det måtte jeg også :-) |



Ingen kommentarer:
Send en kommentar