søndag den 22. december 2013

Forfulgt af uheld…


Vi har desværre været ramt af en serie af uheld efter ankomsten til Tela. Vi skiftes til at holde humøret højt, og minder konstant hinanden på, at det jo kunne være meget værre…

 I går indskrev vi os på et meget dyrt hotel (Hotel Sherwood) med lovning om fint Internet og morgenmad inkluderet. Internettet kæmpede vi med hele dagen, og det virkede nærmest som om det var efter tilfældighedernes princip om (og hvor) det virkede.

I morges fik vi serveret en morgenmad, der mildest talt var en skrabet omgang, og kun en af os fik kaffe. Vi begyndte at tale om at skifte hotel – for den luksus vi havde betalt for var mildest talt ikke til stede.

Vi gik længere ned ad stranden (40 meter) og fandt Hotel Colonial Playa, som tilbød et fint værelse med wifi (Det er ekstremt langsomt – Honduran style) men det er til gengæld pålideligt… Her er ikke morgenmad i prisen, men vi har stadig udsigt til havet. Prisen er 114 kr. billigere end Hotel Sherwood.

Vi gik derfor tilbage, 5 minutter inden tjek-ud-tid, og forlod slukøret det der skulle have været vores fælles julegave.

På det nye hotel skal man betale forud, og da vi ikke har så mange penge i kontanter, gik jagten ind på en ATM i byen. Den første vi fandt virkede ikke, og den anden ville i første omgang ikke læse mit kort. Vi var dog vedholdende,- og efter 20 forsøg lykkedes det.

Vi købte en cola og satte os i parken, og efter at have taget et foto, lagde jeg kameraet på bænken ved siden af mig. Desværre gled det ned og landende på jorden. Et fald på ca. 40 cm. Nu er Panasonic dmc-ft4 heldigvis lavet til dette – ja den skulle kunne klare et fald på et par meter, men ikke det her. Mit rejsekamera, som jeg ellers har prist til skyerne, har nu fået et black-out. En sort plet på displayet, som reelt betyder at jeg nu tager billeder i blinde. Det kan nemlig stadig tage fine fotos – jeg kan bare ikke hvad jeg ”skyder”….

Endelig har jeg fået en brandvabel efter en kop kaffe – og Maries nye Beat høretelefoner virker ikke mere.


Men vi er ved godt mod – stranden og palmerne er der stadig, og vi skal kun kigge på de lokale kokosnødsælgere, så ved vi, at vores problemer trods alt er peanuts.
Vores nye hotel



Ingen kommentarer:

Send en kommentar