Da jeg gik i 7. klasse, kom vores geografilærer fro ind og præsenterede et nyt tema vi skulle arbejde med,- nemlig mellemamerika. Den nye og hotte arbejdsform i Folkeskolen på det tidspunkt var gruppearbejde og tværfagligt samarbejde. Jeg fandt hurtigt sammen med min bedste kammerat Brian, og vi var ikke lang tid om at beslutte, at vi ville arbejde med Guatemala. Ene og alene fordi navnet fangede os. Geografi kom til at fylde meget i den efterfølgende tid. Vi gjorde ordet "guatemala" til en for vores omgivelser ulidelig ord-gentagelse, som vi brugte ustandselig. I følge mine forældre gik der faktisk år inden denne ord-forelskelse aftog. Jeg kan stort set intet huske om den opgave vi lavede, andet end min geografilæreres forsøg på at afdæmpe vores Guatemala-begejstring med konstateringen; Rolig nu drenge - det er altså ikke sådan et sted turister tager hen!
Meget er sket siden den gang, og turisterne HAR fundet vej til Guatemala, og jeg skal nu selv tilbringe de næste 6 uger her. Om Brian nogen sinde har været her, ved jeg ikke,- men spørger han mig, har jeg kun den varmeste anbefaling!
I Flores leves livet langs søen Peten Itza. Det er her alle restauranterne er, og her de bedste hoteller ligge. Langs med bredden (eller kajen) tilbydes man korte eller længere sejlture med en gondol-lignende bådtype, der også fungerer som en slags taxi for de lokale på øen. For 20 kroner fik jeg således en rundtur om øen på ca 60 min. Turen blev dog noget forlænget af et motorstop undervejs, men det opfattede jeg nu blot som en del af oplevelsen.
Ude fra vandet kan man rigtig se Flores med den hvide kirke, der er placeret på øens højeste punkt. Man fornemmer også de mange farverige huse, der danner facaden foran de mange små gader, der reelt danne byen.
Jeg er begejstret! Folk er ekstremt flinke og imødekommende. De plapre løs med deres spanske, selv om jeg selvsagt forstår nada... De smiler bare og vælger den kommunikationstrategi, at velvilje og et åbent sind altid skaber forståelse. På hele bådturen fortalte min "kaptajn" om alt de vi så, han grinede, når han indså, at ikke alt var sivet ind, og brugte så lidt flere gestikulationer og fagter. På den måde opstod der en særlig forståelse mellem os. Jeg svarede bare på dansk, der i denne sammehæng var lige så anvendeligt som engelsk, og momentvis tror jeg faktisk vi førte en samtale, som vi begge var ligeværdige i. Vores samtale var nemlig båret af vores fælles evne til at ville forstå. Hvis den evne blev opdyrket lidt mere derhjemme, tror jeg egentlig at mange skænderier og misforståelser kunne undgås.
Jeg bliver her i byen de næste tre-fire dage, og nyder søen, og den tilbagelænede stemning på de hyggelige cafeer, der ligger som en perlerække ud til vandet. Et måltid mad på restaurant koster ca. 25 kr. og en øl ca 8 kr. :-) Det er halv pris ift. Belize.
 |
| Tak for info :-) |
 |
| Her spiste jeg frikost |
 |
| Endelig tilbage i Tuk.tuk land:-) Dem har jeg savnet siden min rejse til Asien... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar