En af de væsentligste årsager til at rejse som backpacker er for mig friheden. Friheden til at tage videre hurtigere end beregnet, eller friheden til blot at blive hængende! Flores er et dejligt sted,- folk er imødekommende og atmosfæren i byen er afslappet. Desuden er jeg næsten blevet et nyt medlem af familien, hvor jeg bor. Selv om de ikke har andet at tilbyde end de simple rammer, der er basen for deres eget liv - så er her masser af menneskelig overskud. Det er ofte en mangelvarer, når man bor på lidt bedre hoteller.
Jeg har derfor besluttet at blive et ekstra døgn i Flores. Min værtinde Frida var meget glad for beslutningen, og serverede straks et stykke af hendes hjemmebag. Jeg er desuden kommet tættere ind på livet af den hane, som hver nat vækker mig med sin maskuline larm! Jeg har også affundet mig med den del af at være gæst ved Frida.
Jeg har tænkt mig at drage videre i morgen, og tage fra Guatemalas jungle til højlandet. Jeg ved på forhånd, at der ikke rejser mange turister her. Mest af alt fordi vejene ikke er asfalteret, og i regntiden især kan være farlige. Ind i mellem forsvinder der en bus fra vejen og falder ud over bjergkanten. Regntiden er dog ved at være slut, og jeg har fået at vide, at de lokales vurdering af farbarheden af vejene er til at regne med. Det er altså igen naturens luner, der bestemmer hvilken rute jeg reelt kommer til at tage mod Guatemala City. Spændende!!
Højlandet er Guatemalas mest dramatiske region, der strækker
sig fra Antigua til den mexicanske grænse nordvest for Huehuetenango . Her er grønne bakker, smaragdgrønt græs , majsmarker og tårnhøje bevoksninger af fyr,
og hver by og landsby har en historie.
De traditionelle værdier og skikke for Guatemalas oprindelige folk er stærkest i højlandet. Maya dialekter er det første sprog , spansk et fjernt 2. sprog der sjældent benyttes. Den ældgamle kultur er baseret på majs, hvorfra Mayaerne troede, at mennesket blev skabt), - en forestilling der stadig lever her.Det er derfor langt fra sikkert jeg har mulighed for at opdatere bloggen så ofte som tidligere - men intet nyt er som bekendt godt nyt :-) De første dage inden højlandet vil jeg nok tilbringe ved floden Río La Pasión.
Min udsættelse af den videre rejse giver mig desuden (og her skal den reelle årsag nok findes) mulighed for at jeg kan sige ordentlig Skype-tillykke til min ældste datter, som har fødselsdag i morgen! Så må højlandet lige vente 24 timer inden jeg kommer :-)
| Så ved man at en byge er på vej. |
| Hesten bruges stadig som transportmiddel her - både til mennesker og ting |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar