Da jeg i går gik på jagt efter frokost, mødte jeg Joel fra USA. Han er i gang med en jordomrejse for en erstatning han har fået for en forkert behandling på et hospital hjemme i Colorado. Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde mange fælles interesser, og snakken gik. Joel havde før sin rejses påbegyndelse deltaget i en slags musik-kunst-event-festival i Nevadaørkenen. Festivalen hedder "Burning Man", og samtlige 75.000 deltagere betalte ca. 500 dollars, hvorefter opholdet de 14 dage i ørkenen var gratis. Da festivalen var færdig, blev alt brændt af!! (De er skøre de amerikanere)
Jeg kunne mærke at denne begivenhed havde haft en stor betydning i Joel liv, og han beskrev da også oplevelsen som skelsættende for ham. Han overvejede endda at få logoet for "Burning Man" tatoveret...
Her kunne jeg så anbefale Vladimir, og på den måde blev den sidste aften i Flores til endnu et besøg hos min columbianske tatovør-ven.
Vi mødtes i tattoo-shoppen kl. 18. Joel havde medbragt en flaske Bacardi Rom og 1,5 liter cola, for at dulme nerverne, og så kunne en munter aften ellers begynde. Joel fik sin Burning Man tatoveret, rommen blev drukket, og Joel kastede op i lårtykke stråler, da jeg senere hjalp ham tilbage til hans hostel. Jeg selv, der betragter mig som viking i denne sammenhæng, kunne efter at have bragt den noget medtagede amerikaner hjem i sikkerhed, selv vakle hjem med udsigt til en spændende rejsedag sydpå i dag.
PS: Vladimir fortalte, at hans russiske navne-katastrofen skyldes hans mors forstyrrede forhold til navne. På spansk udtales "V" som "B", så hans navn udtales Bladimir. Hans kunne ydermere fortælle at de fleste af de penge han tjener på at tatovere bliver sendt hjem til hans mor i Columbia, så hun snart kan komme og besøge ham - han har ikke set hende i 5 år.
PPS: Joel har købt en guidet tur til Tikal i dag. Mon han blev klar da der var afgang kl 04.30.....
Se fotos fra en aften, der fuldstændig endte i hegnet;





Ingen kommentarer:
Send en kommentar