I Honduras er julen virkelig en
fest. Allerede tidligt på aftenen samles folk til private fester, hvor der er
rigeligt med mad og drikke. På vores hotel blev der etableret en karaoke fest
med syngende mennesker fra kl. 20.00. De skrålede løs hele aftenen – lige til
kl. 24.00.
Nøjagtig til midnat mødes alle
og omfavner hinanden med orden ”Feliz navidad”. Alle får en knusetur, og så
kan fyrværkeriet ellers begynde. Overalt i byen skydes der raketter og sprænges
meget højtlydende kanonslag. Et inferno af larm, musik og glade mennesker, der
mest af alt minder om en nytårsaften.
Marie sov ved midnatstid, og
jeg vækkede hende, fordi vi fra vores balkon kunne følge begivenhederne på tæt
hold. Marie kiggede på balladen i to minutter og dappede så ind i seng igen.
Den pige har altså et sovehjerte uden lige. Bombardementerne udenfor forsatte i
en heftig kamp med den nu meget høje musik og de skrålende mennesker – hele
natten!!
Vi har hørt, at der ingen
busser kører den 25. december pga. julen, så her sidder jeg og overvejer hvad
vores plan B skal være, hvis rygtet er sandt….
Jeg ved i hvert fald, at hvis
nogen af de juleglade festdeltagere nedenunder er buschauffører, så bliver det
først langt ud på dagen i morgen inden de er i stand til at køre noget som
helst.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar