Stille efter hektisk markedsdag.

Når søndagsmarkedet slutter hen på eftermiddagen, er der opbrudsstemning. De handlende skal hjem og forsvinder i bjergene på fyldte pickup´er, og roen falder over byen igen. På hovedgaden forsvinder turisterne ind på de mange restauranter og cafeer, eller hænger ud på hotellet. Søndag er også afrejsedag for mange af gæsterne på de store hoteller. De tager enten en af de mange både videre eller bliver hentet i luksusbusser – de er formentlig for meget kyllinger til en chicken bus…

Temperaturen falder også her sidst på dagen, og ved søens kant bliver der hygget med medbragt mad, mens vulkanerne i det fjerne ingen anelse har om, hvor centrale de er i folks bevidsthed. Dovent lader de sig blot indhylle af skyer og lader sig agere postkort i de sidste minutter inden mørket lader dem forsvinde i nogle timer.

Byens gader virker tomme efter det store rykind fra markedet, og kun et par sanseløse drukkenbolte hist her vidner om, at det har været markedsdag.

Jeg valgte i dag at gå på restaurant for at indtage min aftensmad. Gadekøkkenet er billigt og lækkert, men der er altså rart indimellem at side ved et bord og bare blive vartet op. Jeg valgte en lokal biks, der pralede af, at være specialister i mexicansk mad, og det viste sig at være noget af en tilsnigelse. Med atmosfæren var utrolig, med stearinlys og spændende kunst på væggene. I hjørnet drønede en musik-tv-kanal med hits fra 80´erne og 90´erne. Selv om maden knap kunne måle sig med de primitive gadekøkkener, var her rart, og jeg faldt i snak med en pige, der studerer jura i Guatemala City. Hun var hjemme på weekend og skulle rejse tilbage i aften. Hun kunne blandt andet fortælle, at der 21 zoner i Guatemala City, og at byen er den største i hele Mellemamerika. Hun mente desuden at jeg især skulle tage mig i agt i zone 10, som åbenbart har et dårlig ry.

Sådan er det så rart, når man kan få små rejsefif af indfødte, og ikke blot skal læne sig op ad en eller anden rejseguide.

Vi tog afsked da jeg havde spist, og på vej hjem kunne jeg se, at der igen var ved at være liv i gaderne. De små tuk-tuk taxier drøner rundt med blinkende UV-lys, og volumenknappen til musikken fra cafeerne og restauranterne har fået et ekstra nøk op, - for turisterne holder som bekendt ikke fri om søndagen.