søndag den 17. november 2013

Søndagsmarkedet – en sanselig oplevelse


Søndag er store markedsdag i Guatemala, og således også i Panajachel. Der er selvfølgelig marked hver dag, men om torsdagen og søndagen kommer der tilrejsende fra hele oplandet, og så udvides markedet betragteligt.

Alt kan købes, og priserne er til forhandling – alle ønsker en god handel, og hele familien deltager. Alt foregår i ro og orden, og der er ikke behov for at skrige sin tilbud ud, da markedet i sig selv er et tilløbsstykke.


For mig er det mest interessante ved markedet dog mennesker, der udgør det farverige handelsliv. Her er ingen fancy jeansklædte ladinoer, som i hovedgaden, og souvenirting findes ikke. Her sælges primært tøj og fødevarer samt andre dagligdagsvarer til husholdningen. Markedet er simpelt hen lagt an på handel mellem de lokale. Turisterne kommer her selvfølgelig også, men mest for at iagttage eventen og opleve den mangfoldighed af farver, dufte og lyde, som er med til også at gøre markedet til en sanselig oplevelse.

Jeg fandt selv et par nydelige short og et par t-shirts. Bare det at bevæge sig 500 meter væk fra hovedgadens turisttilbud var prisen faldet med 75%. Men så står der heller ikke ”I love Guatemala” på trøjerne…

En af de største markeder i Mellemamerika findes i byen Chichicastenango, som nok bliver mit næste stop. Her valfarter der så mange mennesker til, at det på markedsdagene er vanskeligt at finde et ledigt hotelværelse.

Se markeds-fotos herunder;


















Ingen kommentarer:

Send en kommentar