Det er uden for sæsonen, og mange forretninger er lukket med et skilt i vinduet om, at de åbner igen den 1. november. Turisterne på øen udgøres således for 90% af rygsækrejsende. De fleste er ikke fyldt 25, og de kommer fra hele verden. Øen har et ry for at være et reggae-hippie paradis, og det får mange backpackere til at rejse herud. Her er gode dykkermuligheder, fantastiske strande og BBQ på stranden. Ingen går med sko, og håret er stylet i bedste rastafari stil. Reggae musikken summer fra alle kanter og flyder let sammen med den befriende havbrise, der går varmen tålelig. Under palmerne fortærer man sin grilstegte hummer og grillduften overdøver kun lige tågerne fra den megen pot, der bliver røget.
Ja man kunne føle sig helt henkastet til de glade 60´ere, hvis de unge rastafari-hippier ikke med jævne mellemrum tjekker deres Facebook på deres Iphone, eller filmer hinanden med japanske højteknologiske kameraer. For slet ikke at tale om deres RayBan solbriller og de små mærker, der signalerer, at badeshorts og bikinier er dyrt indkøbte i ders hjemland.
Det er især på The Split den nye techno-hippie holder til. Her er en bar og høj musik med Bob Marley, og så kan man hænge ud med de andre og flette hår på hinanden. Her kan man nemlig ikke andet - til gengæld er det tilladt at gøre det dagen lang, og gerne slow.
Jeg er sådan set ligeglad med om backpacker-ungdommen momentvis på deres eventyr læner sig op ad de gamle hippiedyder, også selv om de ikke helt kan slippe deres Iphone. Jeg er sikker på, at de mærker nogle nye værdier, at de mentalt bliver afstresset og formentlig langt bedre rustet til at møde karriere-kulturen, når de kommer hjem.
Jeg flyder også bare med - slow - men uden rastafarihår :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar