Viser opslag med etiketten Caye Caulker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Caye Caulker. Vis alle opslag

tirsdag den 15. oktober 2013

Unbelizable...


Klokken 8 i morges hoppede jeg på vandtaxien i Caye Caulker for at komme til Belize City. Turen koster 20 kr., og tager ca. 30 min, hvis alt fungerer. Det gjorde det bare ikke i dag!!

Båden var fyldt til bristepunktet og lidt mere til, og jeg tror ikke jeg var den eneste der havde den der kvalme klaustrofobiske bådflygtningfølelse, da skibet lagde fra kaj. Pludselig midtvejs til Belize City gik motorerne i stå. Mens jeg og de mange backpackere ombord blev lettere forvirret og noget skræmt, påvirkede det ikke de lokale passagere. En var endda så vittig at han råbte; "Vi holder lige en pause på 5 minutter - det er tilladt at forlade skibet, hvis man vil strække ben.

mandag den 14. oktober 2013

No shit on The Split.


Har siden morgenmaden på Brisas Del Mar hængt ud på The Split (Caye Caulkers todeling). Om formiddagen har de fleste backpackere endnu ikke fået øjne, og The Split hviler ud og samler kræfter til invasionen af den tilrejsende tømmermændsplagede "Go slow"-ungdom med ondt i deres dreadlocks.

søndag den 13. oktober 2013

Street Lobster


Frokosttilbudene på Caye Caulker er mangfoldige. Der er et utal af restauranter, der serverer alt fra pizza til udsøgte fiskeretter. En specialitet på øen er dog de små grill-steder på stranden, hvorfra man kan købe halve kyllinger og hummer.

Når tiden står stille...


I begyndelsen troede jeg egentlig, at Caye Caulkers motto "Go slow" var en slags smart markedsføring, men der tog jeg fejl! Her er ikke tale om en venlig opfordring men en seriøs ment livsstil, som udfoldes overalt på øen. Her er (så vidt jeg har fået oplyst) kun to biler på øen. Transport sker på cykel, i golfbil eller gående. Ingen veje er asfalteret, ligesom gulvet i de mange små restauranter og cafeer er sand.

lørdag den 12. oktober 2013

Go Slow. Et reggae-hippie paradis!

Caye Caulker er en ø, der er delt i 2. Stedet kaldes The Split, og forklaringen på øens deling her er, at delingen skete i forbindelse med den voldsomme orkan, der hærgede området i 1961. Selv samme orkan totalødelagde Belize City. Men sandheden er, at todelingen er menneskeskabt,- ganske vist i forbindelse med orkanen, som lavede en lille åbning. Bystyret kunne dog se en mulighed for at give øens beboere en smart mulighed for transport, så de ikke hele tiden skulle sejle uden om øen.

Island jump

I dag forlod jeg Pedros Inn i San Pedro. Der var lokal rockkoncert på hotellet fredag aften, så det blev sent inden jeg kom i seng. Efter at have tjekket ud gik jeg ned til min yndlings-morgen-restaurant Carolines Cooking. Caroline er en sjov og munter dame, der driver sin lille biks helt alene. Hun er kendt for sit gode humør, og restauranten er altid fyldt om morgenen. Hun kan huske alle gæsternes navne, og ved hvornår de forlader øen. Den dag giver man lidt ekstra drikkepenge, og får så til gengæld et farvelkram.