Unbelizable...

Klokken 8 i morges hoppede jeg på vandtaxien i Caye Caulker for at komme til Belize City. Turen koster 20 kr., og tager ca. 30 min, hvis alt fungerer. Det gjorde det bare ikke i dag!!

Båden var fyldt til bristepunktet og lidt mere til, og jeg tror ikke jeg var den eneste der havde den der kvalme klaustrofobiske bådflygtningfølelse, da skibet lagde fra kaj. Pludselig midtvejs til Belize City gik motorerne i stå. Mens jeg og de mange backpackere ombord blev lettere forvirret og noget skræmt, påvirkede det ikke de lokale passagere. En var endda så vittig at han råbte; "Vi holder lige en pause på 5 minutter - det er tilladt at forlade skibet, hvis man vil strække ben.

Island jump

I dag forlod jeg Pedros Inn i San Pedro. Der var lokal rockkoncert på hotellet fredag aften, så det blev sent inden jeg kom i seng. Efter at have tjekket ud gik jeg ned til min yndlings-morgen-restaurant Carolines Cooking. Caroline er en sjov og munter dame, der driver sin lille biks helt alene. Hun er kendt for sit gode humør, og restauranten er altid fyldt om morgenen. Hun kan huske alle gæsternes navne, og ved hvornår de forlader øen. Den dag giver man lidt ekstra drikkepenge, og får så til gengæld et farvelkram.

Belize it or not!!

Da mine børn var mindre og noget uforudset skete (f.eks. på en rejse) brugte jeg det trick, når jeg skulle berolige dem, at de i stedet for at være utrygge skulle se det hele som en spændende historie de selv var med i! Det virkede faktisk ofte, og i dag måtte jeg bruge den samme sætning om og om igen, når jeg ikke kunne se, hvordan dagen skulle ende godt!