Island jump

I dag forlod jeg Pedros Inn i San Pedro. Der var lokal rockkoncert på hotellet fredag aften, så det blev sent inden jeg kom i seng. Efter at have tjekket ud gik jeg ned til min yndlings-morgen-restaurant Carolines Cooking. Caroline er en sjov og munter dame, der driver sin lille biks helt alene. Hun er kendt for sit gode humør, og restauranten er altid fyldt om morgenen. Hun kan huske alle gæsternes navne, og ved hvornår de forlader øen. Den dag giver man lidt ekstra drikkepenge, og får så til gengæld et farvelkram.

San Pedro - en fiskerby, hvor mange har snøren ude!

San Pedro bærer præg af, at øen besøges af mange turister, og selv om man med rimelighed kan gå i fred for tilbud om alverdens ting, virker det hele tiden som om faren lurer under den søvnige og tilbagelænet attitude, som kendetegner livet i byen.

No shoes, no shirt, no problem!

Ambergris Caye er den største af Belize øer. Hovedbyen hedder San Pedro, og det er jeg begynder mit eventyr i Belize. Stemningen her er, trods mange turister, meget afslappet og de lokale “San Pedranos”, som de kalder sig henslænger dagen i bedste laid back stil. Deres motto er No shoes, no shirt, no problem! og det har faktisk en afsmittende effekt. De taler engelsk som jeg forestiller mig de gør på Jamaica - men der tales også spansk og kreolsk. Her er lang flere af de lokale, der har afrikansk afstamning, og dread locks og hash synes at være et must! Ludere tilbydes mange steder, og mens man i Mexico brugte koden "Vil du møde min søster,- hun er single", så er man mere bramfri her.

Belize it or not!!

Da mine børn var mindre og noget uforudset skete (f.eks. på en rejse) brugte jeg det trick, når jeg skulle berolige dem, at de i stedet for at være utrygge skulle se det hele som en spændende historie de selv var med i! Det virkede faktisk ofte, og i dag måtte jeg bruge den samme sætning om og om igen, når jeg ikke kunne se, hvordan dagen skulle ende godt!