Viser opslag med etiketten Belize Dollars. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Belize Dollars. Vis alle opslag

søndag den 13. oktober 2013

Når tiden står stille...


I begyndelsen troede jeg egentlig, at Caye Caulkers motto "Go slow" var en slags smart markedsføring, men der tog jeg fejl! Her er ikke tale om en venlig opfordring men en seriøs ment livsstil, som udfoldes overalt på øen. Her er (så vidt jeg har fået oplyst) kun to biler på øen. Transport sker på cykel, i golfbil eller gående. Ingen veje er asfalteret, ligesom gulvet i de mange små restauranter og cafeer er sand.

lørdag den 12. oktober 2013

Island jump

I dag forlod jeg Pedros Inn i San Pedro. Der var lokal rockkoncert på hotellet fredag aften, så det blev sent inden jeg kom i seng. Efter at have tjekket ud gik jeg ned til min yndlings-morgen-restaurant Carolines Cooking. Caroline er en sjov og munter dame, der driver sin lille biks helt alene. Hun er kendt for sit gode humør, og restauranten er altid fyldt om morgenen. Hun kan huske alle gæsternes navne, og ved hvornår de forlader øen. Den dag giver man lidt ekstra drikkepenge, og får så til gengæld et farvelkram.