mandag den 6. januar 2014

The gate to Hell


I dag har vi været en tur på Masaya Vulkanen, der stadig er aktiv, og der siver derfor konstant røg og gasser op fra krateret.
I 2001 kastede vulkanen sten af en diameter på 60 cm op i luften og flere køretøjer blev ødelagt. Heldigvis blev kun en person såret.

Vi havde arrangeret med hotellet, at de kørte os op til vulkanen. Turen begyndte kl. 09.00, og gik først til et museum, der fortalte om vulkanerne. Befriende at der her var skilte med engelsk tekst også.

Efter museet kørte vi op til de to kratere, og vandrede rundt på kanten og nød det fantastiske syn. Røgen fra vulkanen var så massiv at vi ikke kunne se ned i selve vulkanen, og da gasserne kan være farlige, må man ikke se derned i længere tid ad gangen.

Det er fantastisk følelse at stå ved en vulkan, hvor der et par hundrede meter ned er brændende lava og en potentiel mulighed for at det hele sprænger i luften. Det er nok også denne fascination og frygt, der fik folk til at kalde stedet for ”porten til helvede”, og gudfrygtige personer har da også opstillet et kors ved vulkanen.


Efter nogle timer på vulkaner, satte vi os ind i bilen igen og kørte tilbage til Masaya. Vi vil slappe af resten af dagen, inden rejsen går videre i morgen.















Ingen kommentarer:

Send en kommentar