Vi besluttede allerede i går, at vi ville drage videre i
dag. Managua er simpelt hen for mærkelig til os – og det geniale ved denne
rejseform er jo netop, at vi bare rykke teltpælene op og rejser videre.
Vi tog her til morgen en minibus til Masaya, der ligger ca.
40 minutter kørsel fra Managua. Masaya er mest kendt for den nærliggende vulkan
af samme navn. Byen er vist Nicaraguas tredjestørste med mere end 100.000
indbyggere. Vulkanen er stadig aktiv, og der kommer røg op fra krateret.
Vi har hørt, at man kan komme helt op og se ned i vulkanen,
og det forsøg vil vi gøre i morgen!!
Vi har indlogeret os på Hotel Madera´s Inn, som virker til
at være et hyggeligt sted. De taler en smule engelsk, og der er wifi i
fællesområderne. Vi har allerede været lidt i byen og kigge. Der er flere
kirker, men en del af dem blev delvist beskadiget ved et jordskælv i 2000. Der
arbejdes hver dag på at få genskabt de ødelagte del af bygningerne.
Vi overværede også en søndagsmesse (dog kun udefra) Kirken
var stopfyldt.
Masaya har med sin placering mellem Manugua og Granada lidt
tabt kapløbet om turisterne, så byen er rolig og stille – især her på en
søndag. Vi bliver her nok et par dage.
| I minibus på vej til Masaya |
| "Find what you love and let it kill you |
| Taxi til hotellet. Han snød os, idet han ved hotellet sagde, at den aftalte pris var pr. person.... Men pyt, det drjede sog om 4 kr. |
| Frokost |





Ingen kommentarer:
Send en kommentar