Vi har i dag forladt Granada. Byen var et fantastisk åndehul
med et hav af kultur, historie, natur og behagelige mennesker. Marie endte med
at få et nært forhold til hotellets kat, som dokumenteres i denne update. Vi
har besluttet at fortsætte til søs, og ville derfor tage færgen til Ometepe.
Turen tager ca. 4 timer, men da den næste færge først gik
kl. 17, besluttede vi hurtigt at omlægge rejseplanen. Vi fandt en (alt for dyr)
taxi og kørte turen til San Jorge (ca. en halvanden times kørsel) Fra San Jorge
afgår færgerne mange flere gange om dagen, og man kan desuden vælge den store
færge, eller den noget mindre – vi valgte budget-udgaven. Den sejltur tror jeg
aldrig Marie glemmer.
På kajen forklarede en mand forskellen på den lille båd og
den store færge med at man i den lille
båd nærmest føler sig som i en blender!! Det skulle vise sig at manden havde
ret.
Marie og jeg blev delt i to, idet Marie fik en siddeplads i
bunden af skibet, mens jeg nærmest stod i agterstavnen. Båden var proppet med
mennesker, langt flere end den var bygget til. Bølgerne var høje, og den lille
skude drønede rundt i bølgebruset og vippede, så flere af passagererne kastede
op. Skumsprøjt ramte os på dækket i ansigtet, mens i bunden af båden, ved Marie,
var der vand helt op til anklerne…
Sejlturen tog 5 kvarter og Maries konstatering efter at være
sikkert i land på Ometepe var; Nu ved jeg da, at jeg ikke lider af søsyge…
Vi var kommet til Byen Moyogalpa, som er hovedbyen på øen,
og valgte herfra at tage en taxi til Santa Cruz, hvis beliggenhed vi
øjeblikkelig faldt for.
Ometepe er en ø, der dannet at to vulkaner. Det er den
største ø i Lago de Nicaragua, ligesom det er den største vulkanske ø
beliggende i ferskvand, i verden.
Øen har nærmest form som et timeglas, og den lille by Santa
Cruz ligger næsten i midten af de to
vulkaner.
Vi har booket os 3 dage på Hotel Casa Istiam, der ligger lige
ud til søen. Hotellet har en lille fin restaurant, og vi ser frem til vores
ophold på øen.
| Beviset for at Marie er blevet glad for katte. Billedet er kun delvist opstillet... |
| Den store færge |
| ...Opkaldt efter Ché!! |
| Casa Istiam |



Ingen kommentarer:
Send en kommentar