Der er kun én positiv ting
ved natsejlads – man sparer et hotel…
I går blev en dag i
venteposition. Først ventede vi på en bus til Altagracia (ca. 3 timer), så
ventede vi på færgen i Altagracia (ca. 5 timer), men så var vi også klar til
afgang klokken 20.00. Turen er berammet til 10 timer inklusiv stop i to havne
under vejs. Dækket var fuld af bananer, der skulle leveres i de forskellige
havne.
Ruten sejles kun to gange om
ugen, så der var rigeligt med varer, der skulle fragtes videre.
Vi havde købt billet til 1.
klasse. Den koster ca. 35 kr., og inkluderer TV hele natten (Hele rækken af ”Home
Alone” med spansk synkronisering). Der var rigelig med plads, og vi kunne enten
ligge os på upolstrede bænke eller på gulvet.
Marie frøs pga. den kølige
brise fra den enorme air condition, og fortrak derfor ud på dækket, hvor hun
for 6 kr. lejede en liggestol. Nu har Marie et godt sovehjerte, så her
tilbragte hun det meste af natten.
Vi må dog begge indrømme, at
vi langt fra er udhvilet ved ankomsten til San Carlos, og især undertegnede kan
mærke den aldrende krop i dag!
På skibet mødte vi et
amerikansk ægtepar, der var på cykelferie Nicaragua rundt. Med sig havde de
deres datter på 2 år og en søn på 4 år. Vi er stadig overvældet over det
overskud det må kræve at have sådan to størrelser med sig på tur, når man
tænker på, at vi selv momentvis kan have svært ved at overskue vores egen
rejse.
Vi ankom til San Carlos kl.
07.00, og tog med det samme en taxi til Hotel Cabinas Leyko, hvor
vi har fået et værelse med fælles bad og toilet (men med morgenmad) til 55 kr.
pr. snude.
Vi sætter alt ind på at krydse grænsen til Costa Rica i morgen.
![]() |
| Venter på bus |
![]() |
| Nattens sejlrute |
| Morgenmad på hotellet! |



Ingen kommentarer:
Send en kommentar