De dødes by

På en skråning i den sydlige del af Soloma findes en hel bydel, der med de typiske pastelfarvede huse ses meget tydelige fra byens centrum. Men bevæger man sig tættere på, som jeg gjorde i dag, viser det sig, at der nok er tale om en by, men alle indbyggere er døde. Det er nemlig en kirkegård.

I Guatemala bygger familierne små huslignende mausoleer til deres afdøde. Disse gravsteder er nærmest på størrelse med de huse, deres efterladte bor i. På gravstederne hænger man papirguirlander, blomster og andet dekoration, som næsten kan give et indtryk af nytårsfest, der lige er forladt. Jeg forestiller mig, at det er resterne af Dia de los Santos  som var den 1. november.

Pladsen er åbenbart så sparsom, at man har bygget højhuse, hvor man så kan leje en plads til sine afdøde. Forskellen her er dog at en plads i højhuset kræver kremering.

Ved stort set alle gravsteder findes der på bagsiden en slags brændeovn, hvor der kan tændes op. Om der er tale om et slags ofringssted ved jeg ikke, men mens jeg var på kirkegården, blev der brændt af flere steder.

Jeg synes det er fantastisk at opleve en kirkegård med alle disse farver, og den åbenlyse sammenhæng der er mellem dyb sorg og fest. Her tages døden alvorligt, men bliver samtidig en hyldest til livet!

Se kirkegårdsbilleder herunder;