Día de los Santos

På Hotel Maya Morales er der ikke mange gæster der bliver mere end en nat. For den almindelige mand på gulvet er hotel en dyr fornøjelse. Men skal man gøre et stop her, inden rejsen i højlandet, er det for de fleste nødvendigt med et hvil. Udover gennemrejsende er her også en del, der har rejst fra en af de omkringliggende landsbyer. De har et ærinde i byen, som nødvendiggør, at de er her et døgns tid.

Sådan en er Balbino Fuentes Lopez. Han er 22 år, og kommer fra Santa Maria Candelaria – en lille landsby i bjergene. Han er i Playa Grande for at få repareret sin bil.
I går aftes indlogerede han sig så på hotellet. Han havde en pose øl med og ville åbenbart nyde sin lille udflugt på denne måde. Da han så mig, inviterede han på således på øl, og var meget nysgerrig på, hvem jeg var, og hvad jeg foretog mig her. Det er klart, at uden et fælles sprog gik den snak hurtig død, så jeg hentede min computer og med Google Translate gik ”snakken” nu, og mens øllene gled ned, opstod der en helt munter stemning. Santa Maria Candelaria har en side på Facebook, og her var flere fotos af Balbinos familiemedlemmer. Vi så på kort for at finde landsbyen, og begejstringen for den nymodens teknik ville ingen ende tage.

Om det var øllenes skyld ved jeg ikke, men på et tidspunkt blev Balbino helt tavs og en tårer rendte ned af hans ene kind. Jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op, for Google Translate er måske ikke den nemmeste måde at tale følelser med. Men jeg skrev; Du er ked af det?. Han læste den spanske oversættelse og nikkede. Så skrev han ”mor” og viste så ved at mime, at hun åbenbart var kommet slemt til skade. En trafikulykke tilsyneladende. Jeg forsøgte at komme lidt nærmere ind på begivenhederne, men jeg er ikke helt sikker på Google Translate altid oversætter, som jeg mener. Det tog i hvert fald 10 minutter før jeg forstod at moderen var død for 6 måneder siden.

Nu sad vi så der i natten med min computerskærm som eneste belysning og drak stille vores øl. Pludselig skrev han på skærmen Dia de los Santos, og jeg kunne se, at det var noget godt, for for første gang i lang tid kom der et smil frem hos den triste Balbino. Jeg googlede nu hans sætning, og forstod, at den 1. november er en særlig festdag for katolikker – en dag hvor man mindes de døde. Dagen er trods temaet ikke en trist begivenhed, men en glædelig bekræftelse af livet, hvor der spises, danses og høres musik.

Jeg blev med det samme inviteret til hans landsby, så jeg kunne være med til festligheder, og det var ret tydeligt, at han ikke tog et nej for et nej. Balbino virkede også temmelig fuld nu, og jeg ønskede selvfølgelig ikke, at en hyggelig aften skulle ende med at jeg afslog hans tilbud – i stedet håbede jeg, at morgendagens ædruelighed ville få ham på andre tanker. Vi sagde herefter godnat og gik i seng.

I dag blev jeg vækket af en mand der gik rundt og solgte noget jeg håbede var kaffe, men er en varm drik af ubestemmelig herkomst, som man drikker meget i Guatemala. Da Balbino stod op, kunne jeg godt se han virkede pinlig, og uden min computer var vores kommunikation meget svær. Han gik lidt frem og tilbage, og kom så hen til mig med en pose. Han nikkede og rakte den frem, som om det var en gave – og så sagde han Dia de los Santos. Hermed tog han afsked, og jeg kunne se at posens indhold var to øl, der ikke blev drukket i går.

I morgen vil jeg drikke disse to øl og tænke på Balbino og hans mor og ikke mindst på en meget speciel aften der på få timer nåede hele følelsesregisteret rundt. 

Bonusviden; Día de los Santos er også kendt som Día de los Muertos , eller De dødes dag. Ligesom mange andre katolske fester, er begivenheden blevet podet på eksisterende indfødte festligheder og dermed er ”nye” katolicismen smeltet sammen med den "gamle" Maya tro.

Herunder er lidt fotos fra byen her til formiddag. Jeg har endnu en gang besværligheder med at finde det sted hvor bussen kører fra i morgen – men det problem plejer jo at løse sig ;-)