Et eller andet sted er det ironisk, at folk som mig, der ellers elsker god bekvemmelighed og komfort søger ud i verdens yderpunkter med malariabefængte myg, skræmmende mad og ingen varmt vand i bruseren. Men der er altså noget dragende ved at befinder sig på kanten af verden. Sådan et sted er Sayaxché.
Her er den groteske gimmick, at der ingen bro er. Al trafik mellem Flores og den sydvestlige del af landet bliver nød til at krydse Rio la Pasion via den travle færge, der sejler 24 timer i døgnet. Er man med bus (som jeg er) er man nødsaget til at skifte. Lige meget hvordan man end vender det, er man altså nød til at gøre et stop i Sayaxche - de fleste kortvarigt, men det er svært at undgå at bruge lidt penge. Det lever byen af, og derfor ville en bro over floden være en falliterklæring for dette samfund.
Sayaxché er en ganske livlig by, men der er intet gjort for at imødekomme besøgendes særlige ønsker eller krav. Her gør man som de lokale eller rejser videre - skik følge eller land fly.... man spiser hvor alle andre spiser, og det ender som ofte med et af de mange små gadekøkkener, hvor alt tilberedes over åben ild - og håber på det bedste. Jeg har f.eks i dag brugt en time på at finde en kop kaffe (uden held) Her drikker man nemlig ikke kaffe, og så gør turister og besøgende det heller ikke.
Hvorfor så overhovedet bruge tre dag i Sayaxche? Fordi det her er det ægte uspolerede Guatemala, hvor mændene går med cowboyhat og spidse støvler, og kvindernes kjoler er lavet af farverige stoffer. Her er man som turist ikke et mål for hurtige penge, men bliver en mærkelig del af det hele, hvis man altså bare tør leve livet på kanten af verden.
| Her spiste jeg morgenmad - uden kaffe :-) |
| Gadekøkken. Lækkert og billigt! |
![]() |
| De fleste mænd bærer comboyhat |
| Sayaxché er en livlig by lige fra morgenstunden |
| Det er fredag og lønningsdag. Foran alle banker er der lange køer, for man henter selv sin løn. Her er ingen plastkkort eller lønkonti. Nogle af køerne var 50 meter lange... |
| Der sælges friske fisk fanget i Río La Pasión. |
| En typisk sidegade, hvor roen findes i rige mængder. |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar