fredag den 4. oktober 2013

Laid back style...


I Playa Del Carmen kan man faktisk ikke så meget andet end at læne sig tilbage og nyde livet i dybe inhaleringer. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, Det Karabiske Hav funkler med sine azurblå nuancer og palmerne svajer elegant i den lette brise. Det er varmt - meget varmt, og svedperlerne triller ned over ansigtet. Det er nyttesløst at tørre dem væk, - der er hele tiden flere på vej.


Jeg har fundet mig til rettet på Hotel Colorado, som er et hyggeligt og rart sted med en fantastisk atmosfære. Alt foregår i et langsomt tempo, og tiden står næsten stille. Der er kun 5 minutters gang til havet, og alle restauranterne, cafeerne og hvad der ellers skal til for at servicerer de mange turister. Souvenirforretninger råber folk an i håb om en god handel - dog uden at være anmasende.

Jeg nyder det hele i fulde drag, og ved allerede nu, at jeg vil savne stedet, når jeg drager videre på mandag.

Her lidt fotos;
Hotellets gårdhave set fra mit værelse










Ingen kommentarer:

Send en kommentar