At rejse som sild i en tønde

Søndag den 27. oktober 2013;

Som forventet bliver internetforbindelserne sjældne, når man bevæger sig væk fra turiststrømmen. Derfor denne sene update!

Søndag morgen tog jeg afsked med Sayaxché og floden Rio La Pasion. Jeg blev proppet ind i en minibus, der i første omgang skulle køre mig til Raxrujá. Her skulle jeg skifte bus til Chisec, som er mit endelig mål.

Minibusserne er et særligt fænomen her. De køre hver time, og trods plads til ca. 15 personer, propper man alle ind, der gerne vil med. På turen til Raxrujá var vi således 26 personer med og på det sidste stykke til Chisec nåede vi på et tidspunkt op på 28 i bussen. Hertil skal vel og mærke lægges chaufføren og den mand, der åbner dørene og indkræver penge. Med andre ord; vi sad som sild i en tønde. Men i Guatemala er det hverdag, og enten sidder folk og sover, eller også lytter de til høj skrattende musik fra deres mobiltelefoner.

I det kaos sad jeg så og fattede ingenting – klemt op mod ruden af en ældre mand, der på hele turen til Raxrujá (ca. to timer) forsøgte at kommunikere med mig. Af en eller anden grund havde han af vores ”samtale” fundet ud af at jeg skulle til Fray Bartolomé de las Casa, så da vi nåede busterminalen i Raxrujá – fik han hurtig en mand til at tage min rygsæk – og smide den på taget af bussen til Fray (som byen blot kaldes i daglig tale). Heldigvis opdagede jeg det i tide, og blev herefter vist hen til Chisec-bussen.

Ved middagstid var jeg fremme i Chisec, og nu kunne jeg til en vis grad forstå, hvorfor folk var så forundret over, at ville derhen. Byen er fuldstændig uberørt af turister, og det kæmpe hotel i byen bruges hovedsagelig til gennemrejsende fra Guatemala, der gør et holdt inden de næste dag haster videre. Hotel Estancia de la Virgen er sikkert byens stolthed med både pool og restaurant, men der er ganske få gæster her. Hotellet er også en slags motel, hvor rejsende i bil kan holde ind for en overnatning. I receptionen farer de rundt, og aner ikke hvad de skal stille op med den blege fyr i badtøfler, og ingen – ABSOLUT ingen – kan tale bare en smule engelsk.

Jeg har fået værelse 24. Her er et lille tv og Air Condition, samt eget bad og toilet. Det ligger på første sal med udsigt til poolen, og der er behagelige hængekøjer foran, som man kan henslæbe dagen i. Men der er ikke Internet. I receptionen er der WIFI, og jeg har også fået koden – men det virker ikke. Damen siger hele tiden jeg skal vente på, at den røde knap på modemmet bliver grøn, men her et par timer efter min ankomst er den stadig rød…. Internet eller ej, så koster hele herligheden 83 kr. pr. døgn, så prisen fejler ingenting. Jeg vil selvfølgelig forsøge at se, om byen byder på en internet-café eller lignende, men regelmæssige updates kan nok ikke forventes…

Trods personalets forbløffelse har jeg booket værelse 24 i tre dage. Herefter drager jeg for alvor ind i højlandet med endnu en minibus :-)

Bonusviden; Bussen fra Sayaxché og Raxrujá kostede 20 kr. og bussen mellem Raxrujá og Chisec kostede 7. kr.

Se fotos fra turen herunder;

Forpost til højlandet

Efter min indkvartering fik jeg en kyllingeret i restauranten på hotellet, og det viste sig, at det var afsindigt dyrt. (32 kr.) Jeg spiser derfor fra nu af ude i byen.

Chisec er en by med anslået 20.000 indbyggere, og det tal må også indeholde oplandet. Her er et torv, en park og en busterminal, der i kraft af de efterhånden mange asfalterede veje syd- og østover er meget brugt. Men der er altså også busforbindelser mod vest til højlandet og bjergene. Disse veje er i meget dårlig stand, og ankomsttiderne til de forskellige destinationer kan derfor variere med flere timer. Når man står i midten af byen kan de mange grusveje ses som fangearme, der fordeler sig alle retninger.

Alle byens indbyggere tilhører det oprindelige maya-folk – kaldet Q’eqchi’ Maya og byen er dermed første forpost til det uberørte og oprindelige Guatemala, der findes i højlandet. Her er turisterne få, og lokalbefolkningen har fået lov til at leve deres eget liv i ro og mag uden forstyrrelser udefra. Jeg har nu tænkt mig at forstyrre lidt, når jeg rejser fra Chisec om tre dage, idet jeg håber at kunne gøre rejsen gennem højlandet med et par stop undervejs for at ende i Huehuetenango. I højlandet besværliggøres min (i forvejen noget trøstesløse) kommunikation, da de fleste her kun taler Q’eqchi’  og mange slet ikke spansk. Jeg har dog forstået på et fransk ægtepar jeg mødte i Sayaxché, at højlandsfolket er meget flinke og hjælpsomme. Så mon ikke det går?

PS: Som det kan ses, har jeg fundet em lille netcafe :-) Her taler alle kun Q’eqchi’  (Den lokale maya-dialekt) - men pyt Nettet virker - selv om det tog en time at loade alle fotos op....

Mit hotel

Hotellet har egen hyggefugl ;-)

Hotellets pool

Her er vaerelse 24