I morges tjekkede jeg ud af Hostel Mundo Maya i Cancun og satte kursen mod busstationen. Cancun er med sine 500.000 indbyggere og 10.000 taxa´er et mylder af mennesker, der alle taler om den gang der virkelig var turister i byen. Taxaerne kører tomme rundt og dytter hver gang de ser noget der blot minder om en turist. Cancun By ligger for langt fra de fantastiske strande, og de turister der kommer, indlogerer sig derfor på et af de mange fashionable hoteller langs kysten.
Jeg fandt en bus til Playa Del Carmen (kostede 20 kr.) og en times tid efter kunne jeg stå af i denne mindre by med kun 100.000 indbyggere. Lad mig bare sige det med det samme; Her er fantastisk. Byen ligger lige ned til den mest fantastiske strand, gaderne er små og hyggelige, og her er tilsyneladende alle de turister, som de mangler i Cancun.
Jeg havde på forhånd booket et værelse på Hotel Colorado til en pris på 110 kr. pr nat. Her er Aircon, og det er uden sammenligning den bedste opfindelse sinde pizza slice. Med 32 grader udenfor er det en himmelsk fornemmelse at returnere til hotellet. Jeg har desuden eget bad og kabel TV. Kan man næsten forvente mere?
Jeg har booket mit værelse i tre nætter, og ser allerede frem til en forlænget weekend i dette mexicanske smørhul.
Se de første fotos herunder;
| Busbillet til Playa Del Carmen |
| Set fra bussen :-) |
| Mit hotelværelse |
| Mit hotelværelse |
![]() |
| Busturen |
| Udsigt fra hotelværelset. Alting har en bagside... |


Jeg kunne godt bruge noget af den varme! :) Ser skønt ud.
SvarSletDer er masser af den - det er bare at tage for sig af retterne :-)
SvarSlet