På cykel til Honduras

Nogen gange må rygsækrejsende erkende, at lige meget hvor meget man laver research og gennemtæsker Lonely Planets rejseguide, går rejsen bare ikke som forventet. Ind i mellem sker der nemlig uventede ting, der kræver en ”plan B” og en efterfølgende rask beslutning.

Vi havde besluttet, at vi ville tage endnu en overnatning i El Salvador, inden vi tog over grænsen til Honduras. Vi havde udset os den lille by La Palma, men sådan kom det ikke til at gå.

Vi forlod vores hotel ved 10-tiden, og vidste at vi skulle med bus 119 for at komme til La Palma. Men efter vi havde ventet i ca. en time, troede vi ikke længere på, at der ville komme en bus. Vi fik dog at vide, at vi bare kunne tage bus 163 til Aguilares, og så skifte der. Vi hoppede derfor på Aguilares-bussen, og fandt her busstoppestedet for den samme bus som vi havde ventet på i Suchitoto, og efter 20 minutter kom den faktisk – stopfuld. Vi blev presset ind som nogle af de sidste og nærmest halt hængende ud af bagdøren klamrede vi os fast, mens andre passagerer valgte vores fødder som naturligt ståsted. Det var varmt og sveden drev af alle. Bussen kørte ganske vist til La Palma, men fortsatte til El Poy, der er grænsebyen til Honduras. Jeg forslog Marie, at vi bare fortsatte, nu vi alligevel havde brugt det meste af dagen på at sidde fastklemt i diverse busser. Marie vurderede situationen kort, og nikkede. Beslutningen var dermed taget – vi tager direkte til Honduras.

I El Poy stod nogle cykeltaxier klar til at fragte os de 200 meter over grænsen, og efter et stempel i passet og et gebyr på 3 dollars, var vi i Honduras.

Vi valgte at køre det sidste stykke ind til grænsebyen Ocotepeque med taxi, idet vi simpelt hen ikke orkede flere chicken busser i dag. Vi var fremme ved 17-tiden, og vi er indlogerede os på Hotel Internacional. Her er wifi, air condition, og inkluderet morgenmad i en pris på 99 kr. pr. hoved.

Vi har alle vegne fået at vide, at Ocotepeque er et kedeligt sted, der mest af alt er transfer-by til rejsende, der enten skal til Guatemala eller El Salvador. Vi tager nu chancen, og bliver her et par dage – mon ikke der ligger nogle spændende oplevelser og venter på os alligevel…

PS: Vi er rejst væk fra US-dollaren og bruger nu den Honduranske Lempira. Kursen er 376, så nu skal vi vænne os at regne anderledes, når vi handler.

Var det ikke H.C. Andersen der sagde; "At Rejse er at vente..."

Vis stort kort