Salama er en by, hvor markedet er isoleret i nogle sidegader til selve byens centrum. Som i alle byer i Guatemala er Salama bygget op om en park midt i byen, hvor kirken holder et vågent øje med livet på pladsen. Omkring parken ligger de væsentligste institutioner som politi og kommunekontor. Sædvanligvis har markedet også mast sig ind i centrum, idet de handlende gerne vil være der, hvor hovedtrafikken foregår. Det kan gøre centrum til et meget farverigt sted, med skrig, råb og et mylder af mennesker, mens også et ulideligt kaos.
I Salama er markedet som sagt isoleret, og man får derfor oplevelsen af, at man træder ind i en helt anden verden. Fra de rolige omgivelser i parken med bjergene i baggrunden, træder man ind i en 4-5 små gader, hvor pulsen er en helt anden. Dufte fra slagtede kyllinger blandes med krydderiernes mere sofistikerede odor. Alt er til salg, og undervejs kan man få et billigt måltid i en af de mange comedores, der også findes her.
Jeg bliver aldrig træt af denne markedsstemning, og har
efterhånden gjort det til en vane at begynde dagen her. Ikke fordi jeg køber
noget, men blot for at mærke stemningen. Tidligt på dagen er alle optimistiske
og håbefulde for en god handelsdag. De store smil er fremme, og charmerende
tilråb fyger gennem luften. Kommer man igen efter kl. 14.00 er stemningen mere
mat, og henvendelserne mere desperate.
Salama bærer præg af, at mange af byens borgere er
velstillede. Nøjagtig som i Coban er her ingen tuk-tuk´er, og Pollo Campero (Guatemalas svar på KFC) er
fyldt, til trods for ret dyr mad, - sammenlignet med det der serveret på
markedet få minutters gang derfra. Generelt har priserne fået et lille hak opad
her, men som hotelejerens datter konstaterede, - så bare vent til Guatemala City…
Jeg har i øvrigt fået lavet hotellets wifi-anlæg, og har nu
Internet på værelset!! En luksus jeg nyder!!
Se fotos fra min forrmiddagstur;
Ingen kommentarer:
Send en kommentar