onsdag den 13. november 2013

To grunde til at besøge Retalhuleu

En hver by i Guatemala har åbenbart et tilnavn, der hovedsagelig udmærker sig ved at være kort. Lokalt kaldes Retalhuleu kun for Reu. Byen har ca. 40.000 indbyggere og ligger 240 meter over havets overflade. Stedet er kendt for at dyrke kaffe og sukkerør, ligesom der er en hvis produktion af honning.

Byen tiltrækker en del guatemalanske turister af to grunde; Der findes en arkæologisk udgravning i nærheden, og så er det også her man finder Centralamerikas største og mest besøgte oplevelsespark. Jeg vil overveje hvilke af de to jeg foretrækker i morgen. Turister af min herkomst er der ikke mange af, og jeg bliver modtaget med åbne arme overalt. Det er tydeligt, at man i byen ønsker jeg tager herfra med et godt indtryk.

Byen består af en park i midten af byen, hvor der er rent og hyggeligt med de gamle bygninger, de store palmer og et livligt handelsliv. Når man bevæger sig lidt uden for centrum ligner stedet her mest af alt de fleste større provinsbyer i Guatemala. Her vaskes tøj ved floden, og livet leves i små huse med bliktag. Varmen betyder at tempoet for alt sættes ned, og salget af vandmeloner er større end hotdogs…

Herunder ses de fotos jeg tog på min første rundtur i byen;









Ingen kommentarer:

Send en kommentar