En gammel rejsesvaghed blev
vækket til live i dag – jeg tog en tur i Zoo. Jeg har besøgt de fleste
zoologiske haver på mine rejser verden over, og La Aurora
Zoo
skulle altså blive den første på denne rejse.
La Aurora Zoo ligger en halv times gang fra Mariana´s
Petit Hotel, så jeg lavede en hyggelig udflugt og brugte et par
timer i haven. La Aurora
Zoo åbnede første gang i 1924, og må betragtes som en forholdsvis lille
zoologisk have. Til gengæld er det oplagt, at dyrene har det godt, og lever
under fine forhold. Det er tydeligt at dyrevelfærd og undervisning om dyrenes
tilholdssteder er blevet en mission her. Der bruges mange kræfter på
formidlingen af dyrenes særlige levevilkår og de trusler som de forskellige arter
er udsat for.
Der
var da også en voldsom mængde skolebørn, der udover oplevelsen af de
forskellige dyr, kunne boltre sig i de fantastiske omgivelser som haven er
bygget op om. Som de, nød jeg også hvert et minut – især den positive
overraskelse det var at opleve de gode vilkår dyrene har. Det er nemlig
desværre ikke en selvfølge. Også prismæssigt blev jeg positivt overrasket –
indgangen kostede 20 kr.
Se
fotos fra min zoo-tur herunder;
(Dette var en jubilæums-update - nr. 100 på denne rejse)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar