I går aftes revnede mine bukser endnu mere. Jeg var i byen for at finde noget at spise, og da jeg rejste mig efter middagen udbyggede revnen sin position, og som et flabet grin gjorde den nu mine underbukser synlige. Hvis ikke jeg blev iagttaget før, så tror jeg nok folk fik en på opleveren nu.
Da jeg betalte, snakkede jeg lidt med en fyr, der tydeligt
havde fået en ekstra munter aften. Han foreslog mig, at jeg gik på markedet
næste dag. Jeg fortalte ham, at der havde jeg været, men at de kun havde lange
bukser, men jeg altså gerne ville have shorts. Han grinede nu højt og sagde –
så køb et par lange og klip dem korte,- har du ikke en saks?
Så i dag gentog jeg gårsdagens projekt, og fandt efter en
del søgen et par bukser jeg kunne passe. Jeg gav 50 kr. og var lykkelig. Det
betyder formentlig, at jeg i den næste by vil undgå at blive kaldt ”bleg stor
fyr med badesandaler og røven ud af bukserne…”
Jeg har fundet et sted i byen, hvor en mand sælger nogle meget
lækre sandwichs til 4 kr. stykket, men det bedste er egentlig, at fyren i boden
er stum. Han udstøder kun nogle uforståelige grynt og bruger så fingersprog som
den primære kommunikationsform. Han og jeg er altså på mange måder sidestillet,
og jeg bilder mig ind, at han kan føler det samme fællesskab med mig, og måske
af den grund opfatter jeg hans mad som ekstra lækker.
I morgen rejser jeg videre sydpå – målet er Guatemalas anden
største by Quetzaltenango. Jeg har hørt, at byen betragtes som Guatemalas
kulturelle centrum, så det glæder jeg mig meget til.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar