Selv om regntiden er ved at lakke mod enden, så viste dagen i dag, hvordan Cancun ser ud, når himlen åbner sig. Dagen i dag begyndte overskyet og varm, men flere på hotellet havde hørt, at det ville blive kraftig regnvejr. De fik ret. Ved middagstid væltede det ned, og gaderne her kan slet ikke klare de store mængder. Om kloaksystemer holdt strejkedag ved jeg ikke, men gaderne forvandlede sig hurtigt til ren Venedig-Idyl...
Min solskoldede krop trængte i den grad til dag uden sol, så jeg tog en dag på hotellet og fik mig bl.a. en længere sludder med en backpacker fra Spanien. Han var interessant på mange måder. Dels er han på alder med mig, og kan dermed også være far til de fleste af hotellets mange backpacker gæster.
Men det der nok gør ham speciel er det faktum, at han sidder i kørestol. Han har simpelt hen rejst fra Europa til Mellemamerika med sin rygsæk og sin kørestol.
Der sad han så med sine dreadlocks og en t-shirt der vidnede om sit besøg i Mexico City og smilede, mens han grinende fortalte hvilke problemer der behæftet med at rejse som handicappet. Men han vendte hele tiden de mange udfordringer til noget positivt. Han var hele tiden nødsaget til at være i kontakt med folk, idet han krævede hjælp til buskørsel osv. Han fortalte dog at hjælpsomheden var stor, og at han aldrig havde mødt en kold skulder. Desuden fastslog han, at det var vigtig at rejse i lande, hvor han kunne tale spansk, og fastslog dermed at mine ringe spanskevener i virkeligheden også gjorde mig en smule handicappet i det mellemamerikanske.
Efter snakken kunne jeg mærke at de vabler jeg har fået på fødderne ikke længere betød så meget da jeg spadserede ud i regnvejret for at finde noget frokost.
Jeg rejser videre i morgen, og min foreløbige plan er at tage til Playa Del Carmen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar