Byen ligger næsten i dvale i denne tid og samler kræfter til november og december, hvor turister igen vil strømme til. Nu er det "low season" og mange forretninger og restauranter lukker allerede kl. 18.00. Byen drives af kinesere, der sidder på stort set al dagligevarehandel og mange restauranter. De fleste af kineserne kommer fra Guangzhou (Som jeg besøgte i september 2009), men de er velansete og arbejdssomme.
Langs floden leves livet i byen. Her mødes man om aftenen, der spilles bold og leges mellem træerne, der for manges vedkommende er ramt af angreb fra nogle sorte larver. (Se fotos). Mange skoler ligger på Santa Elena-siden, så broen fyldes om eftermiddagen af skoleuniformeret børn i alle aldre, der lidt kækt skriver deres navne på broen eller en hemmelig besked til en kæreste. De er utrolig høflige og hilser pænt, når man møder dem.
Det er klart at levestandarden i San Ignacio er dårlig, nøjagtig som i resten af Belize, men her ses ingen tiggere, eller handlende, der med livet som indsats kæmper om kunderne. På den måde er det langt mere afslappende og rart at være turist. Jeg husker stadig med gru de mange ekstreme eksempler på hvad fattigdom kan gøre ved folk fra min rejse til Asien.
I San Ignacio holder man med stolthed hovedet højt og taget livet som det kommer.
Se fotos fra byen herunder;



Ingen kommentarer:
Send en kommentar