tirsdag den 7. januar 2014

En abeskøn oplevelse!


Efter ankomsten til Granada, tog vi en gåtur til søen, hvor vi spiste en dejlig frokost. I en snak med tjeneren, foreslog han at vi tog en bådtur til Islets de Granada – dvs. Granadas holme.

Vi blev hentet af en fyr på motorcykel, som kørte os til båden en og en, og det kan kun undrer mig, at Marie, der er katteangst, uden den mindste tøven satte sig bag på sådan et voldsomt køretøj…

Islets de Granada består af 365 små øer sydøst for Granada. Øerne har alle en vulkansk oprindelse, idet de blev dannet da Mombacho vulkanen var i udbrud for tusinder af år tilbage. Øerne er alle dækket med vegetation og et rigt fugle og dyreliv. På afstand ses stadig Mombacho vulkanen, som tilsyneladende hviler i synet af resultatet af sit vredesudbrud for mange generationer tilbage.

Mange af øerne er bosat af lokale, de fleste privatejet. Det er stadig muligt at købe sin egen lille ø – med eller uden hus. "Monkeys Island" er dog ikke til salg. Her bor 4 aber, der daglig beskues og fotograferes af adskillige turister.

På nogle af øerne er der lavet faciliteter til turister (cafeer og restauranter), og der er også blevet plads til en kirkegård på en af øerne.


Vi var af sted i to timer, og var de eneste i båden, så der var masser af tid til at se netop det vi havde lyst til, og nyde de fantastiske omgivelser!





















Ingen kommentarer:

Send en kommentar