søndag den 1. december 2013

Søndag med kunst


Hvad er en bedre aktivitet på en doven søndag end at gå på museum? Da jeg bor i den del af Guatemala City, hvor en stor del af museerne er, blev ideen nem at realiserer.


Museum of Modern Art (Museo Nacional de Arte Moderno) er et ret lille kunstmuseum, som repræsenterer malerkunst og skulpturer fra de sidste 100 år, og dermed tager man vist (i mine øjne) lidt let på begrebet moderne.
Men der er faktisk en del spændende værker på museet, også af den mere eksperimenterende af slagsen. Desuden får man et fint indblik i, hvordan nyere tids konflikter og borgerkrig har sat sit præg på motiverne.

Til museet er en dejlig have med skulpturer, hvor man kan sidde i skyggen af et træ og lade alle indtrykkene bundfæles.

Alt i alt en afslappende og dejlig dag i kunstens navn.













Ingen kommentarer:

Send en kommentar