Julestemning på Parque Central
Her til aften var vi en tur til Parque Central for at opleve julestemningen by night. 6. avenida var fuld af mennesker, og julelys bimlede og blinkede alle steder. Gadegøjlere underholdt over alt, og folk fra Guatemala lider i hvert fald ikke af Coulrofobi (angst for klovne), for der er klovnerier alle steder.
Internette på hotellet virkede ikke, så vi fandt en Pollo Campero med gratis hotspot, og nød her en kop kaffe.
Marie går en smule anderledes til vores sprogproblemer end jeg. Hun har derfor her til aften købt et kladdehæfte, og er systematisk begyndt at nedskrive de sætninger, som hun mener vi oftest har brug for. Herefter oversætter hun sætningerne vis en Iphone App. Jeg kunne måske ønske mig at hun på sigt overførte denne sirlige systematik til sin rygsæk. Når vi ankommer til et nyt hotel, kan jeg dårlig nå at stille min rygsæk fra mig, inden indholdet af Maries som en eksplosion er spredt over det meste af værelset. Hun forklarer det selv med at hun jo skifter tøj hele tiden (modsat mig), og at det kræver plads!
Se video herunder af julestemning;
Ingen kommentarer:
Send en kommentar