torsdag den 12. december 2013

Jordskælv!!


Nogle rejseoplevelser kan næsten i detaljen tilrettelægges og planlægges, så man er sikre på, at man oplever præcis det man ønsker. Jordskælv er bare ikke en af dem!

 El Salvador bliver ofte ramt af jordskælv, og flere af dem med store ødelæggelser og mennesketab som resultat. Ved 23-tiden i dag, kort før vi skulle i seng, oplevede vi således et af slagsen. Pludselige rystede hele huset og Marie og jeg kiggede skrækslagen på hinanden. ”Hvad gør vi far?” spurgte Marie, mens jeg forsøgte at skjule den snigende frygt, der voksede i mit indre.

Vi hoppede ud af sengen og åbnede døren. Udenfor står en stor lerkrukke med en plante, og dansede rundt på fliserne, som i en bedre Disney-film. Samtidig med at rystelserne ebbede ud kom hotelejeren ilende for at berolige os. Bare rolig – det var heldigvis kun et lille skælv, sagde han, og vurderede det til en 3-4 på Richterskalaen. Med denne konstatering kunne vi lettere rystet igen finde i seng.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar