Farvel til bjergene

Jeg havde helt glemt, hvor varmt det er, når termometret står på 34 grade…

Jeg sagde her til morgen farvel til Xela og de danske sommertemperaturer på ca. 22-24 grader. I en stopfyldt chicken bus gik turen sydover, ned af bjergene for efter et par timer at havne i Retalhuleu, der ligger i en højde af små 400 meter over havet.

”Jeg tror ikke på noget politik”

I Guatemala, som i de fleste mellem- og sydamerikanske lande, males reklamer o. lign. på murene. Dette betyder således, at man nemt kan gå i en butik, hvor de ikke længere fører den varer de reklamere med – murens tegning er simpelt hen for gammel. De politiske partier bruger også murene til deres budskaber, og de får så lov til at være i fred til et nyt valg dukker op.

Pyramider og massegrav

Kirkegården i Xela er ret kendt, og det er faktisk muligt at købe en guide, hvis man ønsker at se det hele, og samtidig få de mange historier, der sikkert knytter sig til stedet. Så selv om jeg allerede har set to kirkegårde, var det oplagt, at jeg i dag slog et smut forbi.

Kirkegården har nemlig også det ry, at her er gang i den om natten – ikke af de døde forstås, men af den vilde ungdom, der her har fundet et frirum i fred for politiet. Det er almindelig kendt, at der indtages stoffer og sælges stoffer her i nattetimerne.

Santa Maria vulkanen – uden guide…

Vulkanen Santa Maria frister med sin majestætiske beliggenhed syd for Xela. Santa Maria er 3772 meter høj, og fra toppen kan man se den meget aktive vulkan Santiaguito, der er 2488 meter høj. Faktisk er den aktiv ca. hvert 40. minut.

Jeg havde undersøgt, at det koster ca. 130 kr. at bestige Santa Maria med en guide og buskørsel til vulkanen, men jeg vidste også, at den lokale bus derud koster 1,50 kr., så hvorfor bruge penge på en guide? Hvem kan ikke bestige en vulkan alene? Jeg mener hvor svært kan det lige være. Det fandt jeg senere ud af, da jeg kastede mig ud i den farefulde færd alene.

Kulturelt sammenstød

Når man har rejst rundt i det isolerede højland og oplevet de små fattige landsbysamfund, kan man godt tage sig selv i at tænke, at disse mennesker går glip af en masse. Ungdommen henslæber deres dag uden ret meget skole, men med hårdt fysisk arbejde på markedet, hvor de knokler sig en pukkel til. Pigerne er traditionelt klædt på, når de vandrer op af de små grusveje med en krukke vand eller et bundt brænde på hovedet. Drengene har sorte fingrer, hvis de har været så heldige at få en plads blandt skopudserne på torvet. Herude er ungdomsoprør en by i Rusland, - og det tætteste på en udefrakommende påvirkning er den skrattende mexicanske folkemusik, der høres alle steder.

Forbavsende ro i Guatemalas kulturelle sjæl…

Quetzaltenango ligger i 2300 meters højde, og er et eksempel på en af de byer, der har haft en kraftig vækst siden 1900-tallet – på det tidspunkt boede her ca. 20.000 mennesker. Byen ligger i en slags dal, og der er fin udsigt til vulkanen Santa Maria, der ikke befinder sig langt herfra.

Vanvittig bustur

Jeg er nu kommet til Quetzaltenango, som blot kaldes Xela (Efter dens oprindelige Maya-navn Xelajú. Byen er Guatemalas 2. største med et indbyggertal omkring den kvarte million. Trods størrelsen virker her meget stille, og der hviler en slags ro over stedet. Her er ingen der råber hele tiden med dagens tilbud, og højtalerbiler der drøner rundt i bybilledet og støjer. Her er den første McDonald’s jeg har mødt i Guatemala og turister overalt. Ingen gider glo på mig mere….

Bleg stor fyr med badesandaler og røven ud af bukserne…

I går aftes revnede mine bukser endnu mere. Jeg var i byen for at finde noget at spise, og da jeg rejste mig efter middagen udbyggede revnen sin position, og som et flabet grin gjorde den nu mine underbukser synlige. Hvis ikke jeg blev iagttaget før, så tror jeg nok folk fik en på opleveren nu.

Da jeg betalte, snakkede jeg lidt med en fyr, der tydeligt havde fået en ekstra munter aften. Han foreslog mig, at jeg gik på markedet næste dag. Jeg fortalte ham, at der havde jeg været, men at de kun havde lange bukser, men jeg altså gerne ville have shorts. Han grinede nu højt og sagde – så køb et par lange og klip dem korte,- har du ikke en saks?

Selvfølgelig! Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det før….